Sport - Ritzau

Wimbledon-direktør forsvarer baner trods flere fald

Wimbledon-direktør forsvarer baner trods flere fald

Wimbledon-direktør forsvarer baner trods flere fald

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

Flere spillere er gledet på Wimbledons græs, men turneringsdirektør mener ikke, at det er banernes skyld.

Græsunderlaget i Wimbledon er blevet et diskussionsemne, efter at flere spillere er gledet og kommet til skade, ikke mindst på Centre Court.

Torsdag aften skete det for to spillere i aftenens to kampe, men Wimbledons turneringsdirektør, Jamie Baker, forsvarer banernes beskaffenhed.

- Jeg er virkelig glad. Jeg synes, at overfladen er god og har så godt et greb, som jeg kan huske at have set så tidligt i turneringen, siger Jamie Baker ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den aktive legende Venus Williams gled og faldt tungt til jorden i sit nederlag på Centre Court mandag til Elina Svitolina.

- Jeg blev dræbt af græsset, sagde Venus Williams efterfølgende.

Ovenpå regn blev Novak Djokovics kamp udsat i næsten halvanden time, fordi spillerne udtrykte bekymring over overfladen.

Torsdag aften var den så gal igen. I slutningen af det meget tætte andet sæt mellem Alize Cornet og den forsvarende mester, Elena Rybakina, faldt Cornet og kom alvorligt til skade.

Hun fik længe behandling, men fuldførte kampen trods smerter.

I aftenforestillingen mellem Andy Murray og Stefanos Tsitsipas var det så Murrays tur til at glide, og han skreg i smerte, men sikrede sig dog tredje sæt, inden kampen blev afbrudt, da man ikke spiller senere end klokken 23 lokal tid.

Det preller dog af på Jamie Baker.

- Der har været en håndfuld, der er gledet, men der har virkelig ikke været mange overhovedet, siger turneringsdirektøren.

Wimbledon spilles frem til 16. juli.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“