Sport - Ritzau

Wind er tilbage for Wolfsburg og jagter VM-plads

Wind er tilbage for Wolfsburg og jagter VM-plads

Wind er tilbage for Wolfsburg og jagter VM-plads

Ritzau
Wolfsburg
Zuletzt aktualisiert um:
VfL Wolfsburg - SV Werder Bremen Foto: Swen Pf''rtner/Ritzau Scanpix

Efter to måneders skadespause er Jonas Wind klar til at gøre comeback for Wolfsburg, og VM er et stort mål.

Med en måned til VM i Qatar er Jonas Wind atter klar til at gå på måljagt for Wolfsburg.

Den 23-årige landsholdsangriber har været ude med en lårskade i de seneste to måneder, men danskeren er med i truppen, når Wolfsburg lørdag møder Borussia Mönchengladbach i Bundesligaen.

- Nu er jeg fit igen, og der er lidt mere end en måned til VM, så jeg føler, at jeg er i en god position.

- Det vil betyde en hel del for mig at repræsentere mit land til et VM, siger Jonas Wind til nyhedsbureauet dpa.

Wolfsburg-danskeren har været en fast del af landsholdet siden 2020, men i år er det blot blevet to kampe for Danmark.

I juni var han med i de to Nations League-kampe mod Kroatien og Østrig i København, og Jonas Wind bidrog med et enkelt mål i en 2-0-sejr over østrigerne.

Angriberen blev i august skadet efter første spillerunde i Bundesligaen, og fra tribunen har danskeren kunnet se Wolfsburg slide med spillet. Holdet er tæt på bunden med ni point efter ni spillerunder.

Stemningen i truppen er dog god, fastslår Jonas Wind, der kom til Wolfsburg fra FC København i januar. På det tidspunkt lå klubben også og kæmpede i bunden af tabellen.

Danskeren afviser, at klubbens mange profiler har svært ved at fungere som et hold.

- Jeg hørte en del, før jeg kom til Wolfsburg. At stemningen på holdet angiveligt ikke var god. At spillerne individuelt er så gode, at holdet egentlig burde ligge i top-6.

- Men jeg mener helt oprigtigt, at stemningen er god i omklædningsrummet, og vi har nogle gode typer. Alle mand giver deres bedste, siger Jonas Wind.

Forud for denne sæson har Wolfsburg ansat Niko Kovac som cheftræner, og han glæder sig over, at danskeren igen er til rådighed.

- Det er godt, at han er med igen. Vi har brug for den type spillere, siger Kovac.

Jonas Wind fik i sidste sæson en lovende start i Wolfsburg, da han i sin første halvsæson i klubben scorede fem gange i Bundesligaen.

Lørdagens hjemmekamp mod Borussia Mönchengladbach spilles klokken 15.30.

VM i Qatar begynder 20. november. Danmark er i gruppe med Tunesien, Frankrig og Australien.

/ritzau/dpa

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“