Sport - Ritzau

Wolverhampton forlænger Brentfords sløje stime

Wolverhampton forlænger Brentfords sløje stime

Wolverhampton forlænger Brentfords sløje stime

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Britain Soccer Premier League Foto: Barrington Coombs/Ritzau Scanpix

Thomas Frank og co. tabte lørdag for tredje kamp i træk i Premier League, da det mod Wolverhampton endte 0-2.

Brentford har gang i en skidt stime i Premier League.

Lørdag rundede danskerklubben en måned uden sejre i Englands bedste fodboldrække, da det på udebane mod Wolverhampton endte 0-2.

Thomas Franks mandskab har nu ikke vundet i de seneste fem kampe, og de seneste tre er endt med nederlag. Brentford ligger på niendepladsen med 43 point for 31 kampe.

Wolverhamptons første mål blev lavet af Diego Costa, der dermed nettede for første gang for klubben efter sin ankomst i september.

Den spansk-brasilianske angriber prikkede bolden ind efter en omstilling. Christian Nørgaard lavede en uheldig assist, da han nærmest tacklede bolden ind på Costas ben, hvorefter den røg i mål.

Ud over Nørgaard startede Mathias Jensen som vanligt inde for Brentford. Efter en times spil kom Mikkel Damsgaard på banen. Små ti minutter senere blev det så 2-0 ved Hwang Hee-chan.

Med en sejr på 2-0 over bundproppen Southampton kom Joachim Andersen og Crystal Palace op på 36 point på 12.-pladsen. Det er Crystal Palaces tredje sejr i træk.

Chelsea nåede ligesom Brentford op på fem ligakampe i træk uden sejre lørdag. Mod Brighton tabte Chelsea 1-2 efter at være kommet foran 1-0 tidligt i kampen. Julio Enciso blev matchvinder for Brighton med en perle af et langskudsmål i 70. minut.

Chelsea har tabt tre af sine seneste fem Premier League-kampe og ligger på 11.-pladsen med 39 point.

Tottenham og Pierre-Emile Højbjerg så på hjemmebane ud til at redde sig et point mod Bournemouth, da Arnaut Danjuma udlignede til 2-2 i den ordinære spilletids næstsidste minut.

Men Philip Billing og co. tog alle tre point efter et mål af Dango Ouattara små fem minutter inde i tillægstiden, så det endte 3-2.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“