Sport - Ritzau

Zanka står standby for Simon Kjær og Victor Nelsson

Zanka står standby for Simon Kjær og Victor Nelsson

Zanka står standby for Simon Kjær og Victor Nelsson

Ritzau
Helsingør
Zuletzt aktualisiert um:
EM 2024: Landsholdets pressemøde og træning Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Simon Kjær skal genopbygges efter en skade, og Victor Nelsson er småskadet før deadline for EM-truppen.

I yderste konsekvens når Simon Kjær og/eller Victor Nelsson ikke at blive klar til EM, og det er derfor, at landstræner Kasper Hjulmand tirsdag indkaldte Brentford-spilleren Mathias "Zanka" Jørgensen til landsholdet.

I første omgang er "Zanka" kun indkaldt i tre dage, for det er stadig forventningen, at Kjær og Nelsson bliver klar til EM.

Det siger landstræner Kasper Hjulmand tirsdag eftermiddag på et pressemøde i landsholdslejren i Helsingør. På fredag skal han indsende sin endelige EM-trup.

- "Zanka" er en gardering for den samlede stoppersituation. Vi havde to spillere, der trænede for sig selv mandag. Vi håber og tror, at alt går efter planen, men for en sikkerheds skyld er han indkaldt.

- Deadline for indsendelse af truppen er på fredag, og i stedet for at spilde tiden, hvis der eventuelt skal foretages et skifte, så vil vi hellere have en spiller ind, som har trænet med hele ugen, og som eventuelt er med i kampen mod Sverige. "Zanka" er trådt til som backup, og det glæder os rigtig meget, siger Kasper Hjulmand.

Mens både Kjær og Nelsson mandag trænede for sig selv, er det planen, at Simon Kjær tirsdag træner med holdkammeraterne, mens Nelsson fortsat er på skånekost.

- Det vigtige er, at Simon bliver klar, finder sig selv og sine ben. Hvilket tempo det bliver i, må vi se. Det vigtige er, at han oplever den progression, som passer til kroppen. Han skal belastes på den rigtige måde.

- Han er ikke skadet. Vi skal presse i det rigtige tempo, så vi får det hele med, uden at der opstår en skade.

- Victor Nelsson sluttede den tyrkiske turnering med en lille skade. Vi skal være sikre på, at han kommer sig 100 procent over den, og det tror vi på, siger Kasper Hjulmand.

Der er en tredje småusikker brik i landsholdets forsvarspuslespil. Andreas Christensen har på grund af problemer med akillessenen ikke spillet hele kampe for Barcelona i flere måneder.

- Det giver en samlet stopperkabale, som skal gå op, og jeg vil være helt sikker på, at der bliver de muligheder, der skal være, siger Kasper Hjulmand.

34-årige Mathias "Zanka" Jørgensen har spillet 36 landskampe siden debuten tilbage i 2008. Hans seneste optræden var i juni sidste år. Han var også en del af Danmarks VM-trup i 2018 og EM-truppen i 2021.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“