Leserbrief

„Hvorfor betale for strøm, når vi efterhånden ved rigtig planlægning får den gratis“

Hvorfor betale for strøm, når vi ved rigtig planlægning får den gratis

Hvorfor betale for strøm

Paul W. Dall
Tondern/Tønder
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Die meisten Kommunen in Dänemark stehen auf der Seite der Energieunternehmen und nicht auf der Seite der Bürgerinnen und Bürger, findet Paul Werner Dall. In den vergangenen Jahren habe es fast keine Politik gegeben, die eine Energiewende in Dänemark fördere. In seinem Leserbrief erklärt er, was jetzt zu tun ist.

Angående 2 partiers klage til Ankestyrelsen over at Tønder Kommune har spurgt opstillerne af vindmølleparker i Tønder Kommune om hvor meget disse var villige at betale til den lokale befolkning i ulempeerstatning for opstilling af vindmøller i Tønder Kommune.

Tønder Kommune må have interesse i at alle borgere bliver behandlet ens. Det er svært at forestille sig at disse 2 partier, der begge er repræsenteret i kommunalbestyrelsen skulle være af en anden opfattelse, og derfor er sådanne spørgsmål fuldstændig overflødige. Fejlen er at de fleste Kommuner i Danmark står på den forkerte side, nemlig på Energikoncernernes side, og ikke befolkningens side. Næsten samtlige politikere i Danmark om det er i Kommunen, Regionerne, Folketing elle Regering står på den forkerte side, nemlig imod borgerne. I de sidste mange år er der næsten ingen politik ført der fremmer en Energiomstilling i Danmark.

Vi i "Fjernvarme gennem kabler" har gjort det modsatte, nemlig foreslået at især befolkningen der bor i enligt liggende huse på landet, eller i landsbyer udenfor fjernvarmenettet ved en kombination af en varmepumpe i centralvarmen, køb af 20 til 40 andele i en vindmølle pr person, i vindmøller på ikke over 150 meters højde af hensyn til naboerne, og installation af et solcelleanlæg med batteri på eget hustag. Vore beregninger er udført pr. 30/06-2021 med de den gang gældende spotpriser på 35 øre pr. Kwh. Energiforbruget i et 130 m2 stort hus bygget efter 1980 havde omkring 30/06-2021 et energiforbrug på 30.000,- kr. pr. år når der fyres med olie, gas eller fast brændsel, herunder træpiller. For eksempel 22.500,- kr. til olie og 7.500,- kr. til strøm. Varmebehovet i det nævnte hus er på 18.100 varmeenheder pr. år En installering af varmepumpe i centralvarmen koster omkring 80.000,- kr. og vindmølleandele, oftest 25 stk. pr. voksen person var i 2021 2500,- kr.men er i mellemtiden steget til 4.000,- kr. pr. andel med 1.000 Kwh. årlig produktion, og et solcelleanlæg med batteri 100.000,- kr. eller i alt med 50 andele for en husstand med 2 voksne personer omkring 380.000,- kr.

Er man borger i et EU land og har en bankkonto i et EU land, og det kan alle danske statsborgere gøre brug af, så kan man købe kursstigninger på børserne i EU, eller USA, og eventuelt hele Verden. Det betyder at med de børseksperter vi har forbindelse med, at det er muligt at indtjene hele kapitalen på 380.000,-kr. på 1 til 1 et halvt år. Det betyder at der indtil 2030 kan bygges 10.000 vindmøller som Laugsvindmøller på ikke over 150 meter, af hensyn til naboerne, der samtidig installerer solcelleanlæg med batteri på eget egnet hustag. I går læste vi om at 1 af koncernerne, nemlig European Energy på Sjælland vil bygge solcelleanlæg på 5 til 6 meter høje stativer. Der er selvfølgelig for at bevare fødevareproduktionen på den gode jord samtidig med at beskæftigelsen på landet bevares. Så mangler der bare en lovgivning om at alle fremtidige solcelleparker på land opdeles i Del-Laugssolcelleparker for 50 % af produktionen på over 10 hektar og op til 14 til 15 hektar, for at en 150 meters Laugsvindmølle direkte kan sammenlignes med en Del- Laugssolcellepark på op til 15 hektar. Det skaber basis for 20.000 stk. Del- Laugssolcelleparker på op til 14 til 15 hektar, der ligeledes kan købes af borgerne, der på denne måde får gratis varme, lys og el- til husholdning.

Det vigtigste for koncernerne er at de får tilslutning i alle de lokationer hvor de foreslår 50% af kapaciteten solgt til den lokale befolkning, og det har firmaet første gang tilbudt ved et projekt i Padborg. Vi har et forslag at fremføre. Lad Tønder Erhvervsråd udarbejde et forslag hvordan som forsøg på 1 enkelt vindmøllepark af de der søger byggetilladelse, og hvor det er planlagt at bygge 150 meter høje vindmøller. 40% af den totale kapacitet

af parken udtages og opdeles i et antal hele vindmøller og en vindmølle opdelt i andele, men hvor opstilleren ejer de sidste andele fordi 40% ikke går op i hele vindmøller.

Regn ud hvor meget kostprisen er for en andel i budgettet til kostpris i vindmølleparken og gennemregn et eksempel med "Fjernvarme gennem kabler" s projekt. "Fjernvarme gennem kabler" kan blive medlem i Tønder Erhvervsråd. Varmeforbruget i et 130 m2 hus bygget efter 1980 er 18.100 Kwh. varmeenheder. 1 varmeenhed er lig 1 Kwh, el. Varmepumpen nedsætter varmeforbruget til mellem halvdelen og 1/3 del, og vi har valgt 8.000 Kwh. pr. år, der i 2021 var 1,47,- kr. pr. Kwh. 8.000 gange 1,47 er 11.760,- kr. Varmepumpen er indtjent på børsen i EU og koster 80.000,- kr. med installation, men nedskrivning er ikke nødvendig at beregne for kapitalen er til rådighed i banken, og om 30 år kan den indtjenes igen, når udskiftning skal ske. Køb af 25 andele gange 2 personer eller 50 andele der i dag koster 4.000,- kr. pr. andel eller 200.000,- kr. skal heller ikke nedskrives, fordi beløbet er til rådighed, og det ikke er nødvendigt at optage lån. Solcelleanlæg med batteri på eget hustag koster 100.000,- kr. og giver 4.000 Kwh. el- produktion hver sommer. Der er dog en ændring der er nødvendig i den gældende lovgivning, nemlig at der ifølge loven siden 2019 er pligt at indkøbe 4.000 Kwh. strøm til husholdning til fuld pris, og som i 2021 var 2,25,- kr. pr. Kwh. Da vi nu selv producerer en tilsvarende mængde strøm på eget tag, er det nødvendigt at de 4.000 Kwh. det tidligere var pligt at købe nu modregnes i de 4.000 Kwh. vi avler på eget tag, og det betyder et mindre indkøb af strøm på 4.000 gange 2,25,- kr. eller 9.000,- kr. Strømprisen var i Juni 2024 omkring den samme pris som i Juni 2021. Regnskabet ser herefter således ud: Indkøb 11.760,- kr. for strøm til varmepumpen. Ved en spotpris på 35 øre pr. Kwh. og 7 øre til vindmøllens drift giver det 28 øre gange 1.000 eller 280,- kr. i udlodning fra hver andel eller 7.000,- kr. pr. person med 25 andele eller 7.000,- kr. gange 2 voksne i en husstand 14.000,- kr. minus 33% skat der er indført i 2020 eller 4.620,- kr. fratrukket giver en nettoindtægt på 9.380,- kr. pr. år. Negativ saldo herefter 2.380,- kr. plus sparet udgift der var lovpligtig fra 2019 med 4.000 gange 2,25,- kr. eller 9.000,- kr.hvert år. Fortjeneste ved at købe 25 andele pr. person, og for en husstand plus 6.620,- kr. pr. år. Fortjeneste ved at købe 25 andele pr. person og installere solcelleanlæg med batteri på eget hustag, og samtidig varmepumpe i centralvarmen pr. år i en husstand med 2 voksne er 6.620,- kr. pr. år. Tilskud til varmepumper, solcelleanlæg på eget hustag med batteri, samt tilskud til vindmøller på land og kystnært er helt unødvendig, for uden tilskud, men indtjening fra børserne i EU og resten af Verden koster det intet, men giver et overskud på 6.620,- kr. pr. år, ved bare at være aktiv borger. Med de nuværende spotpriser i sommeren 2024 er over skudet sikkert dobbelt så stort På med vanten og lykke til. I 2024 er det efter installation 1.000,- kr indtægt om måneden indtil 2030, og derefter måske endnu mere, fordi brint produktion bliver gennemført. Tag ikke fejl af vort nuværende klima, der hvert døgn bringer os 5 til 6 timer med vindstyrke 6 til 8 i Danmark. Det kan ændre sig og til den tid skal vi være klar, så det skal ske så længe det er gratis, men det kræver at vi bliver aktive.

Med venlig hilsen,
Paul Werner Dall 
pauldall1938@gmail.com

Die in diesem Leserinnen- oder Leserbrief vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Claus Hansen
„ Så skal der kæmpes“

Leserbrief

Meinung
Annette Fuglsang Owens
„Menneske lorte og meget mere...“

Leserbrief

Meinung
Jørgen Popp Petersen
„Den grønne omstilling kræver handling“

Nachruf

Meinung
Hans Schmidt Lindholm
„Farvel til Skærbæk-høvdingen“

Leitartikel

Lorcan Mensing
Lorcan Mensing Hauptredaktion
„Dänemarks Ängste: Was die US-Präsidentschaftswahl für uns bedeutet“