Leserbrief

„Menschen leben ihr Leben nicht in Silos“

Menschen leben ihr Leben nicht in Silos

Menschen leben ihr Leben nicht in Silos

Leif Storgaard Pedersen & Frank Truelsen
Hadersleben/Haderslev
Zuletzt aktualisiert um:
Frank Truelsen und Leif Storgaard Petersen Foto: Pressefoto

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Politiker von Die Alternative und Volkssozialisten kritisieren engstirniges kommunales Denken, wenn es um Kinder mit einer Behinderung geht. Kinder, die beispielsweise unter ADHD oder Autismus leiden, bekommen zumeist nicht die Hilfe, derer sie bedürfen, monieren die Politiker.

„Det er rigtigt at børn med ADHD og de, der befinder sig indenfor autismespektret, som udgangspunkt ikke har krav på handicapkompenserende ydelser.”

Sådan siger Børn- og Ungechefen i Haderslev Kommune.

 

Det er den virkelighed, som en del familier med diagnosticerede handicaps må kæmpe en umenneskelig hård kamp imod i Haderslev Kommune. En kamp, alene for at opnå målgruppevurdering under Kommunens Børnehandicap afdeling med dertilhørende specifik hjælp, og for ikke at ende under Familieafdelingen, som „socialsag”.

En kamp for både den rette hjælp, men også en kamp for, at systemet grundlæggende anerkender handicappet og dermed de kæmpe udfordringer, man som handicapfamilie ofte står med.

 

Det opleves desuden svært for familier med både sociale og handicapmæssige udfordringer, at få den rette støtte og hjælp til begge behov pga. Kommunens skarpe organisatoriske inddeling mellem social og handicap.

Et andet eksempel på silobegrænsning opleves i overgang fra barn til voksen. Dette er i forvejen specielt svær for børn med autisme mv. og for at kunne afhjælpe, kræver det at kommunen arbejder på tværs af siloer og på tværs af forvaltninger.

 

Først og fremmest kræver det dog, at Kommunen anerkender handicappet og får definitionerne på plads.

Man har fra Kommunens side en definition på autisme og svær ADHD, som af mange opleves langt væk fra virkeligheden. Og det kan af og til syne, at man ikke aner hvad autisme er. At man hører sætninger som: „Jamen – han skal jo lære det”, „hun må jo finde ud af, at det er sådan virkeligheden er…” osv. demonstrerer på bedste vis, at Kommunen ikke forstår (eller vil forstå) hvad nedsatte sociale og eksekutive funktioner faktisk betyder.
Et barn med autisme er ganske enkelt ikke i stand til at „lære det”. Barnet kan med tiden indlære og udvikle nogle værktøjer, der kan gøre det nemmere at leve livet, og det er så netop her, det er så vigtigt at man giver den rigtige, individuelle og behovsbestemte hjælp.

 

Det gør man tilsyneladende ikke konsekvent i Haderslev Kommune.

 

Her målgruppevurderer man f.eks. efter, om forældre får tilkendt tabt arbejdsfortjeneste efter § 41 og § 42. Gør de ikke det, vurderes barnet simpelthen ikke handicappet nok til at høre under Børnehandicap og er dermed afskåret fra f.eks. mentorstøtte.

Hvis et barn i øvrigt ikke, i en længere sammenhængende periode, har været tilknyttet Børnehandicap eller har fået støtte herfra, bortfalder retten til efterværn, og så kan barnet, når det er fyldt 18 år, eksempelvis ikke få mentorstøtte til uddannelse i en anden kommune.

 

For børn med autisme eller svær ADHD er det et livsvilkår, at særlig støtte må gives for at hverdagen og livet hænger sammen – ikke blot for børnene, men også deres forældre og søskende, som i modsat fald risikerer sammenbrud socialt, beskæftigelsesmæssigt osv.

 

Det er altafgørende, at man møder disse børn præcist, hvor de er og ikke i den kasse, man økonomisk eller organisatorisk måtte ønske de befandt sig i. Mennesker lever deres liv i helheder, ikke i kasser og siloer. Det gælder også børn med usynlige handicap.

 

Man anskuer i Haderslev Kommune verden fra et forvaltningsmæssigt perspektiv frem for et borgerperspektiv. Den kløft SKAL der bygges bro over fra Kommunens side… ikke fra borgerens.

 

Vi mener faktisk, at Haderslev Kommune balancerer på kanten af, hvad FN Handicapkonventionen tillader.

Konventionen omfatter ALLE personer med handicap, der har svært ved at være med i samfundet på samme måde som andre. Og ordlyden i konventionen er entydig: „Det er nødvendigt at gøre noget særligt for at sikre, at personer med handicap har samme rettigheder som andre. Det er også nødvendigt at gøre noget særligt for at fjerne de forhindringer, personer med handicap møder i samfundet. Og det er nødvendigt at gøre noget særligt for, at personer med handicap møder samme respekt i samfundet som andre…”

Det er kommunens ansvar at give den hjælp og støtte, det enkelte barn har brug for – det er ikke barnet, der „jo skal lære det.”

 

Leif Storgaard Pedersen, Selbjerg 40 Hoptrup, kandidat for SF,
Frank Truelsen, Øsby Kirkevej 8 Øsby, kandidat for Alternativet

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Hilsen til forårssolen“

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Tillid og troværdighed“

Leserbrief

Meinung
Jørgen Holstener Larsen
„Juristische Untersuchung – ein demokratisches Problem“

Leserbrief

Meinung
Svend Brandt
„Dansen om den varme grød“