Leserbrief

„Føljetonen om vovhunden Saxo i Hostrupskov“

Føljetonen om vovhunden Saxo i Hostrupskov

Føljetonen om vovhunden Saxo i Hostrupskov

Helge Poulsen, Kolding
Kolding
Zuletzt aktualisiert um:

Leser Helge Poulsen ist der Meinung, dass sich Saxos Herrchen zu sehr in seiner Opferrolle „suhlt“. „Probleme mit Hunden entstehen immer oben an der Leine“, zitiert der Leserbriefschreiber einen deutschen Bekannten.

Føljetonen om vovhunden Saxo i Hostrupskov

I avisen den 1.oktober ser man den seneste del af den lange føljeton om hunden Saxo,der nu har stået på i 3 år i altid stor opsætning og med farvestrålende fotomontager. Efterhånden må Saxo da være klar favorit som årets mediestar blandt firbenede væsener i Danmark. Nu mangler der kun storslåede filmoptagelser med Saxo og hundeejer Nis-Edwin i hovedrollerne til stor fryd for biografgængere (og i fjernsynet) i hele Danmark på et senere tidspunkt. Kan det mon nås inden jul, hvilket vil få alle kolde hjerter til at smelte som smør?

Man kunne jo blot tage ovennævnte føljeton humoristisk, da der i sandhed er og skal være plads til hverdagstrivialiteter i aviserne for ikke at gøre avisstoffet alt for tørt og kedeligt. Men desværre ødelægger hundens ejer List-Petersen idyllen med sine kommentarer og udsagn.

For det første må selv en hundeejer da forstå, at en stor hund, der render rundt uden snor, altid udgør et større problem og en større gene end en lille hund. Men selv om List-Petersen dybest set selv skaber miseren ved ikke at have styr på sit private kæledyr, soler han sig straks i en offerrolle, hvad han også har gjort i andre sammenhænge, hvilket ikke just gør hans adfærd mere sympatisk.

Minsandten, om ikke han nu hænger danskerne ud for deres hundelove, som ifølge ham er skadelige for vort „ry og omdømme“ i forhold til tyskerne. De tyske hundeejere har delvis misforstået de danske hundelove og glemmer helt, at de tyske hundelove er mindst lige så strenge og velbegrundede.

Hvad har List-Petersen med sine tyskkundskaber gjort for at rette disse misforståelser? Min påstand: Ingenting! Tyskerne kommer til os i hobetal som turister og er åbenbart tilfredse. Når turismen er faldet i den senere tid,skyldes det naturligvis ene og alene coronaepidemien, hvad List-Petersen udmærket ved. Hvor er det billigt i en krisetid at kæde dette sammen med danske hundelove. Men efterhånden skal man fra visse kredse høre meget, inden ørerne falder af.

En tysk bekendt, der sammen med sin kone har hele 6 velafrettede hunde, har sagt følgende til mig: „Probleme mit Hunden entstehen immer oben an der Leine“. Jeg giver gerne dette udsagn videre til ovennævnte hundeejer i Hostrupskov.

Helge Poulsen
Snerlevej 48
6000 Kolding

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Eine CO₂-Steuer-Steuer auf die Landwirtschaft wird auch dem Meer helfen. “

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Vi må betale af egen lomme!“

Leserbrief

Kunstsammler Christian Panbo
Hanns Peter Blume
„Besuch im Kunstmuseum mit Christian Panbo“

Leserbrief

Meinung
Gunnar Pedersen
„Søfartsmuseet skal da ligge ved vandet! “

Leserbrief

Meinung
Asger Christensen
„På tide med et EU-forbud mod afbrænding af tøj“