Leserbrief

„Tankevækkende læsning – ikke kun for hundeejere“

Tankevækkende læsning – ikke kun for hundeejere

Tankevækkende læsning – ikke kun for hundeejere

Helge Poulsen
Kolding
Zuletzt aktualisiert um:

Die Behauptung von Nis-Edwin List-Petersen, Hostrupholz (Hostrupskov), dass das dänische Hundegesetz deutsche Touristen abhält, ihren Urlaub in Dänemark zu verbringen, hat Helge Poulsen bewogen, in der Filiale der dänischen Touristikorganisation Visit Denmark in Hamburg anzurufen, um zu erfahren, ob an dieser Behauptung etwas dran ist.

I avisen den 16.10. bringes en interessant artikel baseret på kommentarer fra Visit Denmarks afdeling i Hamborg. Til trods for coronakrisen, grænsekontrol (som de tyske politikere trofast ledsaget af de to mindretal konstant dæmoniserer) osv., stiger antallet af tyske turister markant. Ret så interessant er også oplysningen om, at der foreligger talrige reservationer for 2021. Jeg kan jo i mit eget nærområde se og høre, at antallet af især endagsturister fylder meget. Turisternes tilfredshed er for længst underbygget af interviews over en længere periode og viser klart, at der er et grelt modsætningsforhold mellem den almene befolkning og de tyske politikeres larmende og brandirriterende retorik.

Nu følte jeg mig på baggrund af hundeejer List-Petersens (LP) store bekymringer vedrørende Danmarks „ry og omdømme” fristet til at kontakte afdelingen i Hamborg for at få oplyst, om de danske hundelove spillede en større rolle, da de åbenbart ikke har afskrækket tyskere fra at holde ferie i DK. Som forventet var svaret nej. Det vanvittige massehysteri for år tilbage angående aflivning af en hund ved navn Thor fik ganske vist stor mediedækning, men omfattede reelt kun et mindretal bestående af rabiate aktivister, der for en kort stund havde held til at skabe ubegrundet og irrationel frygt blandt tyske hundeejere. Der har aldrig været tale om en helt vilkårlig aflivning af hunde i DK. Fanatiske aktivister i og uden for det autonome miljø i tyske storbyer tager alle midler i brug, og Visit Denmark holdt derfor en lav profil og gjorde det helt rigtige. De lod nemlig de tyske bekymrede turister rejse hjem med deres vovser, hvorefter deres venner og slægtninge ved selvsyn kunne se, at vovserne stadig var i live. De oprørte sind faldt herefter til ro.

På baggrund af ovenstående er det svært at se, hvad der egentlig bekymrer LP så voldsomt, og hvad der motiverer ham til på et spinkelt grundlag at tegne et negativt billede af DK, da Visit Denmarks kommentarer modsiger hans påstande. Man kunne vel også være bare lidt loyal over for den nation, man tilhører. Loyalitetsbegrebet kan næppe være en ukendt størrelse for et aldrende medlem af mindretallet.

Ak ja, Schuld haben immer nur die anderen!

Helge Poulsen
Snerlevej 48
6000 Kolding

 

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Eine CO₂-Steuer-Steuer auf die Landwirtschaft wird auch dem Meer helfen. “

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Vi må betale af egen lomme!“

Leserbrief

Kunstsammler Christian Panbo
Hanns Peter Blume
„Besuch im Kunstmuseum mit Christian Panbo“

Leserbrief

Meinung
Gunnar Pedersen
„Søfartsmuseet skal da ligge ved vandet! “

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Tomme borgerlige klimaløfter!“