De gamle bynavne i Hertugdømmet Slesvig er en del af alle sønderjyders historie.

         I over 700 år lige op til 1920 har det plattyske sprog været et af de dominerende i landsdelen og i en periode også på det danske hof.

         De store sønderjydske byer bar også navnene Hadersleben, Apenrade,  Sonderburg og Tondern.

        Oprindelsen ligger langt før prøjserne  satte sig på Slesvig op til Kongeaaen fra 1864-1920.

         Vores landsdel var præget af flere sprog og dialekter. Den  sønderjyske dialekts oprindelse er et vidnesbyrd på det og ”heldigvis ” med en klar dansk overvægt.

        "Mojn forbojn" bevægelsen har gjort sit til at få det sønderjyske sprog renset for mange karakteristiske fortyskninger.

        Nu her i genforeningsåret vil jeg opfordre til at  “mojn forbojn”  tanken begraves og isf. fokuseres på århundreder fredeligt sameksistens i Sonderjylland/Nordslesvig.

        Europa rådets rådgivende komite` undrer sig, at man nord for grænsen ikke har tosprogede skilter, derimod skilter de fleste andre grænseområder på begge sider af grænsen. 

         Tyske navne placeret i mindre format under de danske signaliserer også, at vi ikke frygter eller hader naboen anno 2020. 

        ”Tondern” , det gamle flotte bynavn med frisisk oprindelse ville pryde byskiltene og gøre den vestslesvigske kommune “endnu rigere på tur”.

        En gestus, som i genforeningsåret vil falde godt i den europæiske jord .

        Jürgen Lorenzen,

        Elisabethvej 12

         Tønder