Leserbrief
„Åbent brev angående Svejlund Solcellepark“
Åbent brev angående Svejlund Solcellepark
Åbent brev angående Svejlund Solcellepark
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Die Bürgergruppe kann nicht verstehen, warum die Kommune Apenrade das Ergebnis einer Anhörung zum Bau einer Solaranlage bei Schweilund nicht veröffentlicht, obwohl feststeht. Sie meinen, dahinter stehe Wahlkalkül.
Under seneste høring, som er er afsluttet d. 27. Juli 2021, har vi nu erfaret, at Svejlund Solcellepark ́s høringssvar er blevet forhindret i offentliggørelse til trods at disse er færdigbehandlede.
Vi opfatter dette som en bevidst handling.
Den interaktion er i strid med vores opfattelse af seriøs tilvejebringelse af data og information der kan fremme den enkelte borgers ret til svar på spørgsmål som den enkelte skulle have på sinde og som påvirker dennes hverdag og eksistens.
Handlingen kan måske tolkes som en beskyttelse af interresser eller mangel på samme der kan påvirke det nært forestående kommunal-valg.
Det skal pointeres at 2 andre solcelleanlæg i henholdsvis Fogderup og Ravsted havde samme deadline i forbindelse med høringerne. Disse har begge fået deres høringssvar offentliggjort ( høringssvar dateret 16. september 2021) og vedtaget til videre behandling pr. 7.Oktober 2021.
Vi kan som borgere ikke sidde den handling overhørig!
Vi vil som borgere ikke godtage en sådan lemfældig behandling af vores indsigelser, da vores natur, dyreliv, eksistens, rettigheder, trivsel, sociale liv, grundvands-reserver samt værdiforringelse af ejendomme vil blive påvirket af et sådant anlæg!
Under valgmøder og møder med diverse partier, embedsmænd, organisationer m.m. , er vi meget bekymrede for vores observation af den enorme mangel på viden og generelle indsigt der er angående fakta for solcelle anlæg. Der har været voldsomme reaktioner på de manglende informationer og på faktuelle informationer som vi har forevist dem.
Den manglende viden angående påvirkning af natur, dyreliv, mennesker, forurening, økonomiske aspekter samt godkendelser af teknisk udstyr er direkte chokerende.
Vi mener klart at dette må være begrundet med en særligt saglig manglende og informationsfattig videregivelse af informationer fra de involerede parter / beslutningstagere til deres bagland og borgere, der bliver ufrivilligt involveret som gidsel i et sådant projekt. Dette påhviler de ansvarshavende at videregive disse informationerm og de konsekvenser det vil have.
1.
Vi vil ikke acceptere at behandlingstiden forlænges af andre interresser eller manglende engagement og dermed fortsat vil efterlade borgere i et beslutnings-manglende tomrum. Vi er låst på sociale, naturmæssige, økonomiske og mentale punkter, så længe der ikke ligger håndfaste og valide informationer og beslutninger!
Vi vil præsicere at vi IKKE er imod grøn energi!
Vi har afgivet forslag som er absolut valide set i forhold til lokalområdets forbrug og muligheder (på bygninger, på råstof-søer, m.m.) , hvor en implementering vil være særdeles fordelagtig set ud fra tilstedeværende elektrisk infrastruktur, beliggenhed, påvirkning af natur / dyreliv / mennesker, minimal forbrug af Co2 i forbindelse forbrug af materialer i forhold til brug af eksisterende installationer kontra ny etablering. Endvidere vil en etabletring tæt på forbrugerne give et meget lavt tab i installationerne og dermed begrænse behovet for tilført effekt.
Set samfundsmæssigt, så vil denne version med lokale / private / erhvervs solceller give en meget højere beskæftigelse og dermed give lokalsamfundet/kommunen, en højere beskæftigelse på tværs af faggrupper end store solcellerparker, både i forbindelse med etablering men også til servicering efterfølgende.
Vi er kraftigt modstandere af den måde som solcellerparkerne bliver "markedsført" på over for samfundet. Der postuleres med at de skal forsyne x antal tusinde huse, men fakta er, efterfølgende at der efter høringerne kom frem i medierne, at al den producerede strøm var solgt til et stort dansk container-rederi. Dette vil betyde at lokalsamfundet IKKE får mulighed for grøn strøm og dermed bliver en del af den grønne omstilling!
Det skal nævnes at hovedparten af lodsejere samt investorer ikke er bosiddende i området.
Vi er kraftigt modstandere af den manglende godkendelse af solcellepaneler angående eventuelt indhold af bly og cadmium. Solceller er IKKE indbefattet af undersøgelse af udledning af skadelige stoffer i EU eller DK men kun CE mærket i henhold til Lavspændingsdirektivet for beskyttelse mod indirekte berøring (el-stød). Ifølge et studie fra SDU (Syddansk Universitet), kan et enkelt panel indeholde op til 12 gram bly pr panel og tilsvarende eller mere af Cadmium. Dette vil betyde at de estimerede 320 hektar vil kunne komme til at indeholde ca. 5,5ton Bly og ca. 6,2ton Cadmium efter vore udregninger i forhold til 280Mw. Bly påvirker nervesystemet og Cadmium ødelægger nyrer og er kræftfremkaldende hos mennesker og dyr. Hvad er skadesomfanget ved en naturpåvirkning hvor den kapslede solcelle bliver beskadiget ved haglskader / tornado / orkan og med tilhørende udvaskning? Dette vil skabe en enorm uoprettelig skade på biodiversiteten og på vores underliggende drikkevands-magasin. Se venligst link:
https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/solceller-skal-designes…
2.
Vi vil gøre opmærksom på at et Solcelleanlæg i Svejlund ifølge gældende lovgivning ikke kan placeres i dette område uden overtrædelse jævnfør Planloven, Natur&Miljøstyrelsens ref. anrap september 2013, Aabenraa Kommune plan f. 2015-2026 samt "Interne Retningslinjer for Større Solenergianlæg på Terræn i det Åbne Land med bilag og Katalog med levende hegn, passager og merværdi" af Vækstudvalget. (Se venligst vedhæftede indsigelse)
Vi forlanger på det kraftigste at der skrides til omgående handling på ovenstående og dermed skabes klarhed, indsigt og afgørelse for alle parter der har interresse i dette!
På vegne af borgere i Svejlund og omkringliggende byer/lokalsamfund i landdistriktet Hellevad/Bedsted:
Frede Hviid Mamsen og Jens Ove Holm