Leserbrief

„Anne Sofie og politikere i Aabenraa Kommune“

Anne Sofie og politikere i Aabenraa Kommune

Anne Sofie og politikere i Aabenraa Kommune

Mogens Poulsen
Scherriff/Skarrev
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Der Sommerhausbesitzer Mogens Poulsen kritisiert in einem offenen Brief an die Kommune und den Stadtrat die Handhabung seiner Eingaben wegen der geplanten Ausweisung eines neuen Sommerhausgebietes in Scherriff (Skarrev). Anne Sofie Hartelius ist Ansprechpartnerin in der Planungs-, Technischen- und Umweltverwaltung der Kommune Apenrade.

Tak for oplysningen om at det ikke er kommunens forvaltning, der har oplyst ejeren af Skarrev Vest-arealet om min aktindsigt i sagen. Med det fra nogle politikeres side tilsyneladende store ønske om at få bebygget netop Skarrev Vest-arealet kan man jo kun gisne om, hvem der så har givet ham oplysningen. Jeg tillader mig simpelthen at sige, at det må være en medarbejder i Aabenraa Kommune, som har videregivet disse oplysninger uden at have haft lovlig hjemmel.

Det undrer mig endvidere, at udvalgsformand Philip Tietge i mail den 26. august 2021 i tilknytning til mine bemærkninger om aktindsigten oplyser, at han ikke kender den konkrete sag, selvom han tidligere har udtalt sig til Der Nordschleswiger om sagen?

Når ejeren af arealet, der samtidig er formand for Skarrev Grundejerforening, er utilfreds med, at der ønskes åbenhed om sagen, kan det måske skyldes, at han også kender indholdet af aftalen med blandt andre Planstyrelsen, så han med lidt snilde kan få udstykket Skarrev Vest for efterfølgende at kræve strandcampingpladsen foran sin bolig nedlagt.

Det undrer mig, at direktør Ditte Jacobsen til der Nordschleswiger, i modstrid med indholdet af dokumentet dateret 1. september 2009. har oplyst, at aftalen om nedlæggelse af strandcampingpladserne ved Loddenhøj og Skarrev er knyttet til en udnyttelse af Skarrev Vest-arealet til campingplads og ikke også til bebyggelse med sommerhuse, som vil medføre en væsentlig større negativ påvirkning af arealet. Skyldes direktørens udtalelse, at hun ikke på daværende tidspunkt var blevet gjort bekendt med ovennævnte dokument, hvor det tydeligt fremgår, at en udvidelse af Skarrev-fritidsområdet vil medføre at strandcampingpladsen ved Loddenhøj skal nedlægges og strandcampingpladsen ved Skarrev skal reduceres? At kommunen i ansøgning til Erhvervsstyrelsen om inddragelse af Skarrev Vest-arealet til sommerhusbebyggelse ikke har orienteret om sammenhængen, svarer efter min mening til, hvis man sælger en bil, uden at oplyse om at der er gæld i den!

Det undrer mig meget at kommunen ikke har kendskab til et aftalepapir, når det tydeligt i dokumenterne dateret 1. september og 26. november 2009 henvises til aftalen. Har Aabenraa Kommune spurgt Planstyrelsen og Overfredningsnævnet om hjælp til at finde aftalepapiret? Har kommunen efterlyst aftalen i de arkiver, hvor de amtslige dokumenter er arkiveret?

Man kan desværre let få det indtryk, at kommunen ikke ønsker at sagen skal behandles på et fuldt og korrekt oplyst grundlag. Man kan let få det indtryk, at man ligesom i andre verserende sager på Løjtland forcerer sagen, således at relevante forhold ikke bliver inddraget i beslutningerne. Jeg vil gerne være sikker på, at både borgmester og alle medlemmer at byrådet på tværs af partierne er indforstået med Plan, Teknik og Miljø’s håndtering af hele denne sag?

Det virker som om Aabenraa Kommune ikke ønsker, at tage mine henvendelser alvorligt. For eksempel fik jeg først efter adskillelige anmodninger om aktindsigt, i de for sagen relevante dokumenter, kendskab til ovennævnte aftale mellem kommunen og Planstyrelsen med flere og uden kommunens hjælp. Når jeg nu beder om aktindsigt i kommunens sag om en udvidelse af Fritidsområdet ved Skarrev til campingplads på baggrund af oplysningerne i et for nyligt journaliseret telefonnotat, forstår jeg ikke, at kommunen har brug for yderligere oplysninger. At der bedes om yderligere oplysninger, som kommunen ligger inde med er svært at opfatte som andet end en bevidst forhaling af sagen. Når telefonnotatet er journaliseret, går jeg ud fra, at lodsejeren er tilknyttet som part på sagen. Arealet, som det drejer sig om, er et areal, der på alle parametre må betragtes som værende bedre egnet som nyt campingpladsområde eller sommerhusområde end Skarrev Vest-arealet.

At kommunen ud fra min seneste henvendelse kan være i tvivl om, at det drejer sig om den del af matrikelnummer 101 Skovby, Løjt, som ligger i umiddelbar tilknytning til det eksisterende sommerhusområde, undrer mig meget. Det må være i kommunens og i borgernes interesse, at kommunen ved selvsyn kommer ud og inspicerer det nævnte forslag, idet det vil være i borgernes interesse, at man ikke overbebyrder et følsomt naturområde som Skarrev. Frygten går, som tidligere nævnt, at man blot arrogant tromler hen over kommunens skatteborgere/vælgere for at tilgodese én vælger, når Aabenraa kommune har adskillige andre og langt bedre muligheder for at lave nye sommerhusarealer.

Mogens Poulsen,
Rodbjerg 40,
Skarrev

Mehr lesen

Leserbeitrag

Hanns Peter Blume
„Zuzüglertreffen: „Tilflytterhygge – Meet and Greet““

Leserbrief

Antje Beckmann, Elke und Herbert Delfs
„Horups Hotelträume …“

Leserbrief

Preben Rasmussen
„Den strandede hval“

Leserbrief

Meinung
Claus Helsbøl
„Ønsker ingen hval i Aabenraa“

Leserbrief

Meinung
Kristian Pihl Lorentzen
„Hærvejsmotorvejen som grøn energi- og transportkorridor“

Leserbrief

Meinung
Asger Christensen
„På tide med et EU-forbud mod afbrænding af tøj“