Leserbrief
„Erhvervsliv forudsætning for velfærd “
Erhvervsliv forudsætning for velfærd
Erhvervsliv forudsætning for velfærd
Jan Køpke Christensen macht sich in der Corona-Krise vor allem um die Selbstständigen Sorgen.
Vi skal være yderst taknemmelige for alle der holder samfundet kørende. Ansatte i sundhedssektoren, ældre og plejesektoren, chauffører, forretningsdrivende der må holde åbent og mange mange flere.
Fx. sørger landbruget for at vi har mad på bordet. De holder alle samfundet i gang.
Alle skal tænke på vores virksomheder, de selvstændige erhvervsdrivende. De er grundlaget for, at vi som samfund har en indtægt og dermed kan opretholde et velfærdssamfund.
Måneder er gået, siden minkavlerne ulovligt blev beordret til at slagte alle deres raske dyr og dermed lukke deres virksomheder. Tragisk!
Det er meget kritisabelt, at selvstændige erhvervsdrivende, herunder minkavlerne, har måttet vente på et plaster på det dybe smertefulde sår de har været udsat for.
Disse har ved tvang mistet muligheden for indtægt og ventet på at modtage erstatning.
I forvejen er vi et land, hvor vi desværre oplever færre selvstændige erhvervsdrivende.
Alle der ikke er i samme situation, bør tænke alvorligt over de medborgere, der driver virksomheder.
Det er mildest talt et grufuldt scenarie, vi har været vidne til.
Jan Køpke Christensen, 1. suppleant til Folketinget for Nye Borgerlige i Syd- og Sønderjylland
Løjt Storegade 19, Aabenraa