Leserbrief
„Overforbrug i kommuner skal ikke honoreres“
Overforbrug i kommuner skal ikke honoreres
Overforbrug i kommuner skal ikke honoreres
Jan Køpke Christensen von der Partei Neue Bürgerliche meint, dass ein Mehrverbrauch an Steuergeldern für administrative Aufgaben in einzelnen Kommunen nicht belohnt werden sollte.
I Nye Borgerlige accepterer vi, at der er behov for udligning i kommunerne.
Men vi mener naturligvis ikke, det skal være en model, der økonomisk belønner de kommuner, der bruger for meget på administration.
Albertslund er et eksempel på en kommune, der står til at modtage endnu flere penge i udligning fra andre kommuner, men samtidig bruger Albertslund flere penge på central administration og ledelse end andre kommuner.
Dette overforbrug skal efter Nye Borgerliges klare opfattelse modregnes, inden Albertslund modtager penge.
Det kan ikke være meningen, at borgere i andre kommuner skal betale for overadministration i fx. Albertslund kommune.
Det må være sund fornuft.
Jan Køpke Christensen, 1. suppleant til Folketinget for Nye Borgerlige i Syd- og Sønderjylland
Løjt Storegade 19, Aabenraa