Leserbriefe

„Stop for bedre ydelser til indvandrere“

Stop for bedre ydelser til indvandrere

Stop for bedre ydelser til indvandrere

Jan Køpke Christensen
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Die Anhebung der Sozialhilfe für nicht-westliche Einwanderer sei verkehrt, meint Jan Køpke Christensen.

Regeringen, Venstre og DF er sprunget på at forhøje kontanthjælpen til ikke-vestlige indvandrere med gennemsnitligt 3.900 kr. om måneden.

En stor belønning til indvandrere, som det sidste år ikke har opfyldt 225-timersreglen. De har ikke evnet at arbejde blot seks uger, men lever permanent på offentligt forsørgelse.

Efter de nuværende regler betyder det, at de nedsættes i ydelse. Det er for at signalere, at her i landet skal man arbejde for sine penge. Men pga Coronakrisen vil venstrefløjen, Socialdemokratiet, Venstre og DF, ændre ordningen. Det vil Nye Borgerlige ikke. 

Hør nu her: Lønmodtagere går med til nedsættelse af lønnen for på den måde at bevare deres arbejdspladser. Andre fyres. Selvstændige knokler for at bevare deres virksomheder. Nye Borgerlige ønsker ikke, at indvandrere skal have den forhøjelse. Trist, at såkaldt borgerlige sluger venstrefløjspolitik. 

Nye Borgerlige vil til gengæld hjælpe danskere, der bliver kørt rundt i jobcentersystemet, der burde have fået tildelt førtidspension. Indsatsen skal rettes mod danskere, der er i klemme. Jobcentrene skal nedlægges. Syge, nedslidte danskere skal have et værdigt liv i økonomisk tryghed.

Stop med sagsbehandlernes mavefornemmelser. Der være en lægefaglig beslutning, der afgør tildeling af førtidspension.

Udlændinge skal forsørge sig selv. Ingen offentlig forsørgelse, og de skal ikke belønnes med 3.900 kr. ekstra om måneden – Corona eller ej.

Jan Køpke Christensen, 1. suppleant til Folketinget. Nye Borgerlige.
Løjt Storegade 19, Aabenraa

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Niels Christian Aahøj Bech, Forperson LGBTQ+ Sønderborg
„LGBTQ+ personer skal fortsat lede langt efter rådgivning“

Leserbrief

Meinung
Flemming Elmdal Kramer
„Velfærd i dagens Danmark!“