En budgetaftale er ikke et bindende juridisk dokument, men er på skrift et håndslag på, at byrådets politiske partier har lavet en aftale om fordeling af kommunens penge. Et budget er det muliges kunst og man skal give og tage – ordentlighed er naturligvis at overholde indgåede aftaler. Der er områder, som man gerne vil tilgodese med penge, og modsat er der emner, som ikke står øverst på ens ønskeliste. Men når man er med i forliget og har opvejet fordele og ulemper, så står man ved hele budgettet. Sagt med andre ord – kan man bare sløjfe elementer undervejs, uden at det er tale om forligsbrud? Så er man normalt ude af forliget, og budgetaftalen er dermed brudt.

Venstre valgte ikke at indgå en budgetaftale med Socialdemokratiet, SF, Konservative, Slesvigs Parti og Jan Køpke Christensen, da vi ikke mente, at budgettet i tilstrækkelig grad tilgodeså vores ældre, børn, landdistrikter eller ville fremme kommunens bosætning og erhverv. Vi lavede vores eget budget, der desværre ikke blev vedtaget, men som var en ærlig måde på forhånd at sige nej tak til en aftale, vi ikke ville indgå, men i givet fald skulle overholde.

Ovennævnte partier indgik en budgetaftale om, at man ville arbejde for et bedre havmiljø i Flensborg Fjord. Det lå en enkelt socialdemokrat meget på sinde, og al respekt for det. Vi vil ikke kommentere på det konkrete ønske, men blot konstatere, at forslaget bare blev forkastet, uden at alle forligsparter havde nikket til det. Nu er det ikke vores lod at håndhæve en aftale, som Venstre ikke ønskede at indgå, men det rejser til gengæld et afgørende spørgsmål. Vi står over for en ny budgetforhandling, og Venstre går naturligvis til forhandlingerne med et ønske om at være med, hvis vi kan se nogle af vores ønsker imødekommet. Men hvor meget kan man efterfølgende pille ud og stadig mene, at der er en budgetaftale? For os er en budgetaftale en tillidssag, og hvis man efterfølgende fifler og gradbøjer aftalen, mister vi tilliden. Hvis et ord ikke længere er et ord, og en aftale ikke længere er en aftale, stiller det store krav til dem, man indgår aftaler med. Man skal kunne stole på hinanden og have tillid. Vi håber ikke, at den form for forligsbrud skal fortsætte. Vi har et betroet mandat fra borgerne, og det skal vi vise os værdige til.