Vores politikere, sundhedsvæsen og medierne taler for at vi skal leve sundt, og få et langt liv. Det grimme ord ”ældrebyrden” er afskaffet, trods det koster det samfundet store summer at vi bliver ældre og ældre. Om ikke dyrt, så er ”vi gamle” en opadgående økonomisk udfordring for statskassen.

Pension, nye hofter, nye knæ, grå stær, m.m. - alle reservedele er til stede - men det koster! Du må ikke ryge, du må ikke spise for meget fedt, du må ikke drikke for meget alkohol, du må ikke være overvægtig, du skal motionere mere, du skal spise flere grøntsager, og ikke kød – sådan lyder dagens parole.

Et nyt højaktuelt problem i dag er STRESS som berører en stor del af befolkningen, ung som ældre. Der findes god og dårlig stress, ligesom miljø er det ofte ord der bliver misbrugt, og misfortolket. Dette indlæg berører den syge/dårlige stress som er stærkt tiltagende i vort ”hyperaktive” samfund. 

Mobiltelefoner, Computerspil, Facebook, Instagram, fjernsyn omklamrer børn og unge i dag. Et stort antal mennesker, både voksne og børn, er blevet afhængig af den moderne teknologi.

Alt foregår i et tempo, der grænser til det uhyggelige, man ser sågar ofte mobiltelefoner blive benyttet i stor udstrækning, under middage, selskaber og anden samvær.

Er det sundt? Er det meningsfyldt? Bidrager det til et godt og naturligt samvær?

Denne absurde holdning og adfærd bevirker, at det er svært at holde sammen på nærværet og familielivet. Kommer vi hinanden ved? Viser vi hensyn overfor hinanden? Respekterer vi hinanden? Taler vi sammen? Nyder vi hinandens selskab? Er ego drivet, og ærgerrighed ved at tage overhånd?

Mobiltelefonen er god til almindeligt brug, alt for ofte bliver den til misbrug. Mange, inklusive mor og far, bruger ”mobilen” flittigt, de er hektiske og har meget travlt.

Det er ikke betryggende, og det er en farlig, falsk og livsforførende "cocktail" der ofte ender med både fysisk og psykisk stress, som rammer både børn, unge og ældre. Når samværet, psyken og sjælen ikke kan følge med tempoet længere, er det ofte for sent – løbet er kørt – med følgende traumatiske og sørgelige resultater: uligevægt, depressioner, skænderier, stress, "dampbørn", frustrationer, gråd og tårer, skilsmisser.

Hvorfor dette hæsblæsende tempo? Vi skal jo alle samme vej, det haster ikke! Bonusforældre og stedsøskende.

Der er ingen regler for, hvordan børn reagerer, når far eller mor får en ny kæreste, en "bonusfar", eller en "papmor". Nogle børn giver måske udtryk for, at de glæder sig over, at far eller mor er glade. Nogle sørger eller bliver vrede over nye bonusforældre. For barnet kan det nye parforhold være det endelige bevis på, at skilsmissen er en realitet og dermed en hård erkendelse for barnet.

Børn kan også sørge og være vrede, fordi de er loyale i forhold til den anden forælder, som er blevet forladt, eller fordi de selv føler sig tilsidesat eller frygter at miste kærlighed. Det er ikke altid nemt at være far eller mor. Det er bestemt heller ikke nemt at være "papmor" eller "bonusfar", og det er slet ikke nemt at være barn.

Statistikken taler sit tydelige sprog: 75% af de sammenbragte familier opløses igen, og det betyder at mange børn er udsat for ikke bare én, men to livsomvæltende skilsmisser. Verdens bedste- og lykkeligste samfund, er ikke uden problemer, hos mange er stressniveauet på bristepunktet, og ofte er problemerne selvskabte.

Mindre stress i min generation. I min barndom oplevede vi slet ikke det stress niveau som vi kender i dag. Jeg husker tydeligt søndagene, hvor familien sad samlet til søndagsmiddagen. Vi var alle samlet ved måltidet kl. 12.00

Under middagen lyttede vi samtidig til ønskekoncerten Giro 413

Mor og far sad ved hver sin ende af bordet, og vi 5 børn sad ved siderne.

Middagen var ofte kylling, eller stegte dueunger og masser af frugt og grønt, desserten var ofte gul budding med kirsebærsovs, altsammen fra egen avl.

Ingen begyndte at spise før far havde sagt værsgo, og ingen forlod bordet før far havde sagt velbekomme, al ære og respekt for det. (Måske svært at forstå anno 2023)

Der var ingen mobiltelefoner, computer, mikroovn, opvaskemaskine, eller andre moderne hjælpemidler. Alt foregik i god stemning, med god energi, vilje og almindelig håndkraft.

Vi var glade og tilfredse, vi respekterede hinanden, familien var samlet.

Nu vil regeringen, frem mod 2030, afsætte i alt 3,2 milliarder kroner til psykiatrien.

Denne økonomiske håndsrækning er sikkert udmærket, men samtidig burde der ses mere intenst, og  dybere på de menneskelige relationer hvad angår tid, omsorg, opdragelse, samvær og anstændighed. Det kunne være passende at udgive en ny opgraderet udgave af Emma Gad, hvor flid, pli, orden og troskab kunne blive genopfrisket.

Det er i sig selv skræmmende at ventetiden til psykologbehandling er steget syv uger på fire år. På landsbasis skal man i gennemsnit vente 60 uger på en tid hos en privatpraktiserende psykiater, og i Region Nordjylland lyder den gennemsnitlige ventetid på intet mindre end 96 uger.

Det viser en aktindsigt fra Danske Regioner, som B.T. har indhentet. (31. januar 2023)

Så hvad gør vi nu – lille du?