Når mørket er tættest, længes vi efter lysere tider.

Sådan har jeg det hvert år, når det gamle år rinder ud. Men i år nok mere end tidligere.

For vi står i en historisk svær situation. Corona nåede end ikke at slippe sit greb, før 2022 ramte os med krig, økonomisk ustabilitet, klimaudfordringer og energikrise. For mange mennesker er bekymringer og usikkerhed blevet den nye hverdag.

Sundhedsvæsenet går ikke ram forbi, men er presset på flere fronter. Derfor er mit budskab i denne nytårshilsen også, at det er i svære tider som nu, det er afgørende, at vi går nye veje for at sikre et robust sundhedsvæsen til fremtiden.

Vi løser ikke sundhedsvæsenets problemer og fremtidige udfordringer ved at gøre mere af det samme. Efterspørgslen efter sundhedsydelser bliver kun større. Også i Syddanmark, hvor et stigende antal patienter fylder sengeafdelinger og akutmodtagelser. At danskerne lever længere er godt, men det betyder også, at flere får brug for hjælp. Også i psykiatrien – som alt for længe ikke har været prioriteret højt nok – vokser ventelisterne.

Vi bliver nødt til at nytænke, hvordan vi leverer sundhed. Det skal ske i respekt for de mange tusinde medarbejdere, som hver dag – døgnet rundt – sørger for, at det sker. Og det skal ske bæredygtigt. Det skylder vi vores patienter, medarbejdere og vores klima og miljø.  

Et fremtidssikret sundhedsvæsen

For at det skal kunne lykkes, skal vi være kreative, søge nye veje og prioritere.

Hvad der kan klares tæt på borgeren, skal klares der og ikke på de specialiserede sygehuse. Vi skal flytte dele af sundhedsvæsenet ud af sygehusene og tættere på den enkelte – måske endda helt ud i eget hjem.

Et godt eksempel er lægebilen fra den Fælles Akutmodtagelse i Odense. Den kører ud til plejehjemsbeboere i kommunen, og borgerne bliver vurderet og behandlet i eget hjem i stedet for at komme på sygehuset. Lægebilen har betydet, at over 85 pct. af ambulancekørslerne til sygehuset for plejehjemsbeboere i Odense Kommune har kunnet undgås. Derfor arbejder vi nu på at få lignende biler på vejene i Sydvestjylland, Lillebæltsområdet og i det nordfynske område.

Et nært sundhedsvæsen hviler også på et tæt tværfagligt samarbejde. Eksempelvis de steder i regionen, hvor regionen og kommunen har samlet eller er på vej til at samle regionale og kommunale sundhedstilbud i ambitiøse sundhedshuse eller nærhospitaler.

I det forgange år har vi også etableret fire nye sundhedsklynger, der er centreret omkring vores akutsygehuse. Her er samarbejdet med de syddanske borgmestre allerede godt i gang, og jeg glæder mig til at fortsætte det de kommende år.

Vi skal forbedre overgangen fra sygehus til kommunale sundhedstilbud, så vi undgår så mange genindlæggelser som muligt. De er belastende for såvel patient som sygehus. Derfor arbejder vi på, at de syddanske sygehuse skal kunne tage ansvaret for visse færdigbehandlede patienter de første tre døgn efter udskrivelse. Dermed kan patientens praktiserende læge eller hjemmesygeplejerske komme i kontakt med den afdeling, patienten er udskrevet fra, hvis der opstår tvivl eller tilstøder komplikationer. Målet er, at patienter kun skal genindlægges, hvis det efter dialog på tværs af sektorer og på tværs af dygtige sundhedsprofessionelle viser sig at være det rigtige at gøre.

Samtidig skal vi bruge teknologien langt mere og bedre, hvor det giver mening. Corona lærte os, at digitale løsninger ofte er en fordel for både patient og sygehus. Det oplevede jeg, da jeg i september deltog i en virtuel samtale med en ung kvinde, som er i palliativ behandling i forbindelse med en uhelbredelig sygdom. Tidligere kørte medarbejderne tre kvarter hver vej for at komme på hjemmebesøg hos hende. I dag er hjælpen kun et computerklik væk, og kvinden får en videokonsultation, når behovet opstår. Det giver mulighed for hyppigere og mere aktuel hjælp og sparer tid for personalet.

Der er også noget, vi skal gøre mindre af.

Vi skal f.eks. stille spørgsmål om effekten af en række kontroller og undersøgelser. Den læring har vi bl.a. fra Rygcenter Syddanmark, som sammen med de øvrige aktører på rygområdet har sikret, at det nu kun er de patienter i regionen, hvor der er en god klinisk grund for MR-scanning eller røntgen, der får det lavet. Det er en klog og nødvendig prioritering.

Nødvendig grøn omstilling af sygehusene 

Et fremtidssikret sundhedsvæsen skal også være klimavenligt.
 
I dag står sundhedsvæsenet for ca. 6 pct. af CO2-udledningen i Danmark. Vi skal derfor forbruge mindre og genbruge mere. Når de syddanske sygehuse hvert år køber varer og tjenesteydelser for ca. 10 mia. kr., har vi en forpligtelse til at bruge vores efterspørgsel klogt og skubbe til vores leverandører, så de leverer mere bæredygtige produkter.
 
Kun ved at stille de rette krav i vores udbud sikrer vi, at der tages mest muligt hensyn til klima og miljø, når der leveres varer og tjenesteydelser til vores sygehuse.
 
Der, hvor vi kan, skal engangsudstyr – der nok er effektivt, men ikke miljømæssigt bæredygtigt – erstattes af udstyr, der kan bruges flere gange. Det er ikke let, men det er en nødvendig opgave, som mange medarbejdere heldigvis brænder for.

En god og attraktiv arbejdsplads

Vores sygehuse skal være attraktive arbejdspladser. I det forgange år har medarbejdere og ledere i Region Syddanmarks Hovedudvalg arbejdet tæt sammen om at definere syv pejlemærker, der sætter en fælles retning for, hvordan vi arbejder målrettet med netop det. 

Det handler bl.a. om at give nyuddannede medarbejdere en god start på arbejdslivet, så de har lyst til at blive i faget. Regionsrådet har derfor afsat penge til, at nyuddannede sygeplejersker, sosu-assistenter, jordemødre og bioanalytikere ikke indgår i afdelingens normering i de første måneder af deres ansættelse på vores sygehuse. Det skal give en tryg start med tid til en god introduktion til afdelingen og opgaverne. Et af de steder, hvor ordningen har givet gode resultater, er Fælles Akut Modtagelsen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Her har den gode introduktion fået personaleomsætningen til at falde.
 
Jobbet på vores sygehuse indebærer aften-, natte- og weekendvagter, for sygdom holder ikke fri. Det giver arbejdstider, der kan udfordre familielivet. Derfor er det med pejlemærkerne også en ambition, at vores medarbejdere får indflydelse på egen vagtplan og arbejdstid. Vi stræber efter, at medarbejderne kommer til at kende deres vagter otte uger frem og tilbydes stillinger, hvor der ikke er vagt oftere end hver tredje weekend.
 
På Lungemedicinsk Afdeling på OUH har de allerede med succes fordelt de skæve vagter på flere skuldre, og OUH tager nu skridtet fuldt ud: Alle sygeplejersker, der ansættes i et ambulatorium, skal bruge en tredjedel af deres arbejdstid på at indgå i en vagtplan på en sengeafdeling.
 
Med andre ord: Vi skal gøre tingene anderledes, og vi skal turde tænke nyt både i det små og i det store. Det gør vi i Region Syddanmark, og det er jeg stolt af. Derfor hilser jeg den nye regerings planer om en strukturkommission velkommen. Intet er helligt i forsøget på at skabe et stærkere sundhedsvæsen – heller ikke regionerne. Vi har i regionerne løst de opgaver, vi har fået. Men hvis et fagligt gennemarbejdet kommissionsarbejde præsenterer bud på nye løsninger, så skal vi lytte. Uanset om det er en helt alternativ struktur, integrering af flere opgaver i vores regionale struktur, ændret finansiering af sundhedsvæsenet eller noget helt fjerde.
 
Fremtidens sundhedsvæsen er ingenting for patienterne uden dygtige medarbejdere. Derfor vil jeg til slut gerne sende en stor tak til alle regionens medarbejdere for indsatsen det forgange år. Også tak til vores samarbejdspartnere for et godt samarbejde i 2022.
 
Jeg ønsker alle i Syddanmark et rigtig godt nytår.

Stephanie Lose (Venstre), Regionsrådsformand for Region Syddanmark