Leserbrief

„Frøslevlejren“

Frøslevlejren

Frøslevlejren

Flemming Nielsen
Ekensund/Egernsund
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

In seinem Leserbrief macht sich Flemming Nielsen Gedanken über den Umgang mit der Geschichte im ehemaligen Konzentrationslager bei Pattburg.

Er der slet ingen grænser for, hvor langt visse danske museer vil synke for at tækkes publikum?
 
Jeg har besøgt mange fantastiske museer, hvor ledere og ansatte arbejder dygtigt og professionelt med gode resultater til følge. Det gælder ikke længere Frøslevlejrens Museum tæt på Padborg og grænsen til Tyskland.
 
Som privatperson - og i arbejds medfør som journalist i grænselandet i mange år - har jeg besøgt museet utallige gange. Og jeg har sto respekt for den måde, de mange indsattes pinsler og skæbner er blevet beskrevet på: Med værdighed og stor indsigt. Der er næsten ingen grænser for den ondskab, lejrens "beboere" blev udsat for under Anden Verdenskrig. Ondskab begået af et hæsligt, nazistisk regime.
 
Og disse mennesker skal nu mødes af et nyt, plat og afskyeligt "initiativ": I en sønderjysk lokalavis fra 21. juni 2023 havde Nationalmuseet, som Frøslevlejren er en del af, indrykket en annonce, der klart viser, at intet længere er helligt, når det gælder om at lokke folk hen til billetlugerne. Under "oplevelser i Frøslevlejren hele sommeren", står bl.a. følgende at læse: "I vores Escape Room skal du planlægge en flugt og skabe kontakt til Modstandsbevægelsen uden for pigtråden" - og - under overskriften "Mseumsmysteriet!" - "Hjælp hr. Blom med at flygte. Scan koden og spil. Du kommer rundt i hele lejren og får de spændende fortællinger".
 
De voldsomme lidelser, mennesker blev udsat for, er i 2023 nedskrevet til "Spændende fortællinger".
 
Gad vidst, hvad den mangeårige - og nu forhenværende - leder af Frøslevlejrens Museum, Henrik Skov Kristensen, måtte tænke om denne "udvikling". Det er - i min bevidsthed - ikke mindst hans fortjeneste, at museet - indtil nu - har haft en helt unik status.
 
Nationalmuseets nye "initiativ" kunne måske eksporteres til Auschwitz: "Luk børn og unge ind i gaskamrene. Giv dem lattergas i stedet for gas, der dræber - det er da i sandhed en museumsoplevelse.
 
Der findes masser af nulevende danskere, hvis nære slægtninge blev myrdet i krigen - hvad mon de tænker om denne "udvikling", der også har ramt museet Staldgården i Kolding, hvor de ækle nazister udsatte danskere for tortur. MEN - når man tænker på, at Nationalmuseets øverste chef hedder Rane Willerslev, forstår man måske det hele lidt bedre. Den mand er så flittig som skribent i aviser og tidsskrifter og "star" i radio og TV, at han umuligt har tid til at passe det job, der sikkert er helt godt lønnet.
 
Flemming Nielsen, Møllegården 20, 6320 Egernsund

Mehr lesen