Standpunkt

„Region Syddanmark står stærkt til fremtiden“

Region Syddanmark står stærkt til fremtiden

Region Syddanmark står stærkt til fremtiden

Bo Libergren / Vorsitzender des Regionsrates für Süddänemark
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:
Bo Libergren wurde erst dieses Jahr zum neuen Regionsratsvorsitzenden gewählt. Der Politiker ist in Odense aufgewachsen und seit der Gründung der Region im Jahr 2007 Mitglied des Regionsrates. Foto: Region Süddänemark

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Bo Libergren ist Ende November einstimmig zum neuen Regionsratsvorsitzenden der Region Süddänemark gewählt worden. Der Venstre-Politiker blickt in seiner Neujahrs-Pressemitteilung auf die Herausforderungen, die es 2024 und in den kommenden Jahren anzugehen gilt.

Året går på hæld, og lige om lidt banker 2024 på døren.

Da jeg var på vej hjem i mørket i min bil og passerede Lillebæltsbroen, efter jeg var blevet valgt som ny regionsrådsformand 27. november, faldt mine tanker på de opgaver, der ligger foran regionsrådet.

Opgaverne er store og svære. Men de er også vigtige. Og jeg vil, sammen med regionsrådet, gøre mit ypperste for at løse dem.

For selvom Region Syddanmark i mine øjne stadig er landets mest veldrevne region, så står vi over for en række udfordringer i 2024 og årene frem. Udfordringer, der kræver, at vi tør tænke anderledes og gøre tingene på en ny måde, der i sidste ende er med til at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne.

Ventelisterne skal væk

En af de vigtigste opgaver, som vi allerede er godt i gang med, er arbejdet med at nedbringe ventetiderne på vores sygehuse til niveauet før corona-pandemien. Her spiller vi på alle tilgængelige tangenter for at finde løsninger.

Medarbejdere på alle vores sygehuse har taget en ekstra tørn ved at tage frivillige vagter, Vi har indgået samarbejdsaftaler med privatpraktiserende speciallæger og private sygehuse, så patienter kan få behandling der. Og vi har oprettet et call-center i Odense, hvor vi ringer til patienter, der står på venteliste til behandling på Odense Universitetshospital og tilbyder dem behandling på et andet sygehus eller på et privathospital. Samlet set har call-centeret i 2023 hjulpet flere end 2.300 patienter af ventelisterne med et andet tilbud.

De mange tiltag har givet sygehusene de bedst mulige betingelser for at nedbringe ventetiderne i 2023, og vi kan heldigvis se, at det virker. Vi er ikke i mål endnu, men det går fremad. Det er min klare ambition, at vi er i mål med nedbringelse af ventelisterne til et niveau som før corona-pandemien i løbet af 2024, som vi har lovet regeringen.
 

Psykiatrien på dagsordenen

En anden opgave, der kræver vores fulde opmærksomhed, er psykiatrien. Men i modsætning til ventelisterne på vores somatiske sygehuse er løsningen på lange ventetider i psykiatrien desværre ikke noget, vi kan løse ved at skrue op for kapaciteten med ekstravagter eller private tilbud.

Der skal prioriteres midler til området fra politisk side for at gøre psykiatrien robust, og det har regionsrådet netop gjort i budgettet for 2024. Samlet set er der i 2024 afsat over 24 millioner til bl.a. rekruttering, en virtuel lægeklinik og et styrket samarbejde med Headspace og Mindhelper.dk, der skal hjælpe de hårdest ramte unge, mens de venter på at komme i gang med behandling.

Udfordringerne i psykiatrien er også et godt eksempel på et sted, vi er nødt til at tænke nyt og anderledes. Et af de tiltag, jeg ser store muligheder i, er Internetpsykiatrien. Her kan patienter med let til moderat angst og depression modtage effektiv behandling online fra sofaen i deres eget hjem. I 2022 fik 540 patienter hjælp via et behandlingsforløb på skærmen. Forskning viser, at den er lige så effektiv som samtaleterapi for især angst og depression. Det er nemt, bekvemt, tilgængeligt og fleksibelt for patienterne, der kan logge på, når det passer dem. Samtidig kræver behandlingen færre ressourcer og frigør på den måde tid til patienter, der er hårdere ramt af deres psykiske sygdom.


Rekruttering er afgørende

Vi kan ikke komme uden om, at ventetider på sygehusene og i psykiatrien hænger sammen med manglende arbejdskraft. Vi mangler, som de andre regioner, medarbejdere som læger, sygeplejersker, jordemødre, psykiatere og social- og sundhedsassistenter. Rekruttering af medarbejdere udfordrer alle os, der arbejder med det danske sundhedsvæsen.

Det er bl.a. derfor, vi investerer både tid og energi i at give nyuddannede sygeplejersker og jordemødre god tid til at komme ind i opgaverne, inden de står alene med patienterne.

Et eksempel er nyuddannede sygeplejersker på den Fælles Akutmodtagelse på Sygehus Sønderjylland, der ikke indgår i afdelingens vagtplan de første to måneder af deres ansættelse. I stedet får de en grundig oplæring, hvor de opbygger kendskab til afdelingen.

Vores sygehuse arbejder også med at fordele vagterne mere jævnt på alle medarbejdere. Det handler kort sagt om at fordele vagterne mere rimeligt, så medarbejderne ikke vælger at stoppe, fordi de ikke kan få privat- og arbejdsliv til at hænge sammen. Det kan f.eks. gøres ved at sikre, at sygeplejersker kun har weekendvagter hver tredje weekend, og at deres vagter planlægges otte uger frem.

Rekruttering og fastholdelse er et langt sejt træk, men vi har set små tegn på forbedringer i 2023. Vi ser f.eks. lige nu færre stillingsopslag uden ansøgere end tidligere.

Den nye lægeuddannelse i Esbjerg er et andet tiltag, vi sætter vores lid til, når det gælder rekruttering af fremtidige læger til både vores sygehuse og lægepraksis – især i den jyske del af regionen. Derfor er det også glædeligt, at interessen for en plads på lægekandidatuddannelsen i Esbjerg stadig er stor. Hele 1.332 ansøgere, der i år søgte ind på bachelor-delen af deres lægeuddannelse i Odense, havde ønsket en af de 30 pladser i Esbjerg, når de skal i gang med deres kandidatdel i 2026. Uddannelsen er i mine øjne blevet en kæmpesucces, som jeg forventer mig meget af. Derfor vil jeg også fortsætte kampen for at få tilføjet en bachelor-del og udvidet antallet af studiepladser på kandidatuddannelsen i Esbjerg fra 30 til 50.


Nye vinde vejrer i 2024

Vi ser ind i et meget spændende år, der allerede 1. februar byder på nye opgaver. Her overtager regionen nemlig ansvaret for natlægevagten. I alt er 68 læger er blevet ansat i regionens nye lægevagt, og vagtplanen for de tre første måneder er allerede på plads.

Senere på året kommer Sundhedsstrukturkommissionen med deres anbefalinger til organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen. Det ser vi i regionerne frem til, og vores samlede forslag er, at vi samler ansvaret for alle sundhedstilbud, både sygehuse og nære tilbud, ét sted. Nemlig i regionerne.

Vi melder os således parat til at tage et samlet ansvar for det syddanske sundhedsvæsen og arbejde aktivt for at bringe sundhedsvæsenet endnu tættere på borgerne i de kommende år.

Vi har allerede gjort meget for at flytte behandlingen tættere på borgerne. For der er ingen grund til at være indlagt på et højt specialiseret sygehus, hvis behandlingen kan foregå i hjemlige og trygge rammer.

I år har vi f.eks. lanceret mobile visitationsenheder. Det er biler, der er bemandet med en paramediciner eller en læge. På den måde kan vi behandle flere borgere i hjemmet og undgå, at de bliver indlagt på sygehuset, hvis det ikke er nødvendigt.

Vi har også indført 72-timers udvidet behandlingsansvar, hvor regionen har ansvaret for udvalgte patienters behandling tre døgn efter udskrivelsen fra sygehuset. En løsning, der skal gøre overgangen fra sygehus til hjem lettere – og sikre, at vi minimerer antallet af genindlæggelser.

Sådanne løsninger kommer der flere af i 2024. For vi skal hele tiden stå klar til at levere den ydelse, borgerne forventer af os – og altid sætte patienten i centrum for vores tænkning.


PFAS på dagsordenen

Her til sidst vil jeg nævne en opgave på jordforureningsområdet, som allerede fylder – og vil komme til at fylde meget i de kommende år. Det handler om PFAS, som de fleste nok har hørt om i medierne. Fælles for PFAS-stoffer er, at de er svære at nedbryde i miljøet.

Regionen har ad flere omgange bevilliget penge til projekter gennem Den Syddanske Udviklingspulje for rent vand og jord for at skaffe ny viden om PFAS. Et af projekterne har som det første i verden dokumenteret en sammenhæng mellem PFAS i havskum og PFAS i drikkevand. Netop rent drikkevand er regionens højeste prioritet. Vores indsatser på jordforureningsområdet skal sikre borgerne og vores fælles miljø. I år har vi derfor også undersøgt otte børneinstitutioner og to offentlige legepladser for mulig PFAS-forurening. Undersøgelserne viste heldigvis, at der ikke er fundet PFAS over grænseniveauerne. 

Udfordringer er der nok af, når vi kigger frem mod 2024. Men i mine øjne står vi samlet set stærkt til fremtiden i Region Syddanmark. Vi har nemlig tradition for et bredt og meget velfungerende samarbejde om opgaverne i regionsrådet. Og så har vi tusindvis af dygtige og dedikerede medarbejdere, som hver dag går på arbejde for at gøre en forskel! Og det gør de – og dem vil jeg gerne takke for indsatsen i 2023!

Jeg ønsker alle i Syddanmark et rigtig godt nytår! 

Mehr lesen