Sport - Ritzau

23-årig tysker debuterer som matchvinder i sejr over Holland

23-årig tysker debuterer som matchvinder i sejr over Holland

23-årig tysker debuterer som matchvinder i sejr over Holland

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-NATIONS-GER-NED Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Debutanten Jamie Leweling indtog en hovedrolle for Tyskland, der mandag aften slog Holland med 1-0.

Det er nye navne, man skal vænne sig til på det tyske landshold, og det blev mandag aften tydeligt, da den 23-årige debutant Jamie Leweling indtog hovedrollen og blev matchvinder i 1-0-sejren over Holland.

Kampens enlige mål faldt efter 62 minutter.

Leweling var først på en løs bold i det hollandske felt og hamrede den op i hjørnet af det hollandske mål.

Med sejren er Tyskland tæt på gruppesejren i Nations Leagues gruppe 3 i A-laget.

Tyskerne indtager førstepladsen med fem point ned til Holland inden de to sidste runder, hvor Bosnien-Hercegovina og Ungarn venter.

Tyskerne hyldede inden kampen Thomas Müller, Ilkay Gündogan, Toni Kroos og Manuel Neuer, der alle stoppede på landsholdet efter sommerens EM på hjemmebane.

Med de fire profilers stop har tyskerne sagt farvel til mere end 450 landskampe, og dermed er det nye tider på det tyske landshold.

Til kampen mod Holland havde landstræner Julian Nagelsmann også afbud fra flere andre profiler. Han måtte derfor ryste posen og give plads til to debutanter i startopstillingen.

En af dem var 23-årige Jamie Leweling, og den unge Stuttgart-spiller indtog en nøglerolle fra start til slut.

Efter mindre end to minutter troede Leweling, at han fik en drømmedebut, da han udnyttede dårligt hollandsk forsvarsspil og sendte bolden i nettet.

Lewelings holdkammerat Serge Gnabry havde dog været offside forinden, og scoringen blev derfor annulleret efter et VAR-gennemsyn.

Det ændrede ikke på, at Tyskland i starten skabte flere gode muligheder.

Efter en lille halv time var Leweling igen tæt på, mens hans forsøg fra nært hold blev blokeret.

Som kampen skred frem, faldt tempoet, og Holland kom bedre med. Gæsterne spillede dog for langsomt og uinspireret til at true tyskerne.

Derfor var det også fortjent, at tredje gang blev lykkens gang for Jamie Leweling efter lidt mere end en time.

En nedfaldsbold fra et tysk hjørnespark endte for fødderne af debutanten, der i det hollandske felt hamrede bolden op i det nærmeste målhjørne.

Scoringen fik ikke hollænderne op i gear, og værterne havde nemt ved at forsvare 1-0-føringen hjem.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“