Sport - Ritzau

AaB smider ny spiller af holdet: Uacceptabel opførsel

AaB smider ny spiller af holdet: Uacceptabel opførsel

AaB smider ny spiller af holdet: Uacceptabel opførsel

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
AaB - Silkeborg IF, 3F Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forsvarsspilleren Yahya Nadrani har ifølge AaB opført sig uacceptabelt over for en holdkammerat.

AaB holder forsvarsspilleren Yahya Nadrani ude af træning på ubestemt tid.

Det skyldes uacceptabel overførsel over for en holdkammerat, oplyser superligaklubben på sin hjemmeside.

Det uddybes ikke, hvad Nadrani har gjort, og AaB vil ikke kommentere yderligere, "før en endelig afklaring af arbejdsforholdet er fundet".

- Der har foregået en opførsel, som ikke er acceptabel, og som ikke er forenelig med den måde, jeg ønsker at være cheftræner på eller med klubbens værdier i øvrigt, siger AaB’s cheftræner, Erik Hamrén.

Nordjyske erfarer, at der var tale om en episode med holdkammeraten Younes Bakiz. Ifølge avisens oplysninger har der været lignende episoder tidligere med Nadrani.

25-årige Nadrani stod uden kontrakt, da han i september skrev under på en toårig aftale med AaB. Nordjyderne hev ham ind, umiddelbart efter at stopperen Mathias Ross var blevet solgt til tyrkiske Galatasaray.

Tidligere har Nadrani spillet for Saint-Etiennes andethold og belgiske Seraing. Han har fået fuld tid i de seneste to kampe for AaB og været på banen i tre kampe i alt.

AaB er i gang med en sløj sæson, der kun har budt på 14 point i 16 superligakampe. Det placerer holdet som næstsidst i Danmarks bedste fodboldrække.

Der er syv point op til Brøndby og AC Horsens på den rigtige side af nedrykningsstregen.

I september blev Lars Friis fyret som cheftræner og erstattet af svenske Hamrén, men resultaterne er ikke blevet meget bedre.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“