Sport - Ritzau

Aalborg Håndbold suser sikkert videre i pokalen

Aalborg Håndbold suser sikkert videre i pokalen

Aalborg Håndbold suser sikkert videre i pokalen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold: TMS Ringsted - Aalborg Håndbold Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Både hos mænd og kvinder var der lutter favoritsejre i fredagens kampe i håndboldens pokalturneringer.

Danmarks bedste håndboldhold levede fredag op til sine favoritværdigheder i pokalturneringen.

Hos herrerne var sidste sæsons pokalvinder og sølvvinder i ligaen, Aalborg Håndbold, på besøg hos TMS Ringsted, der netop er rykket ned i 1. division.

Og anført af den norske fløjspiller Sebastian Barthold, der blev Aalborgs topscorer med seks træffere, vandt udeholdet 32-25 efter 17-10 ved pausen.

Aalborg Håndbold var uden sin nyankomne stjernespiller, Mikkel Hansen.

Han ventes først at være kampklar i midten af september, hvor han vil være færdig med at tage den blodfortyndende medicin, der aktuelt forhindrer ham i at spille for fuld kraft. Hansen blev ramt af en blodprop i lungerne i marts.

Med sejren fortsætter Aalborg sin fine start på den nye sæson, der blev indledt tirsdag, da holdet slog GOG 36-31 i en kamp om Super Cup-titlen.

GOG, der i sidste sæson tog DM-guldet, spillede sig ligesom Aalborg også videre til pokalens kvartfinalerne, da holdet ude slog HØJ fra 1. division 37-26.

Hos kvinderne var Odense Håndbold, der er forsvarende mester i ligaen, ganske suveræn i sin udekamp mod Ajax København. 30-16 vandt Odense og bookede dermed billet til kvartfinalerne.

Her er også sølvvinderen Team Esbjerg med efter 22-20 ude mod Randers HK. Vestjyderne er forsvarende pokalmestre og vandt tirsdag Super Cuppen efter 36-25 over Odense.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“