Sport - Ritzau

Aalborgs ishockeymestre vågner op og knuser Odense

Aalborgs ishockeymestre vågner op og knuser Odense

Aalborgs ishockeymestre vågner op og knuser Odense

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Metalligaen: Rødovre Mighty Bulls - Aalborg Pirates Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Aalborg var bagud frem til midten af anden periode, men rejste fra Fyn med en 5-2-sejr i Metal Ligaen.

De regerende mestre fra Aalborg Pirates virker i en klasse for sig i denne sæson i landets bedste ishockeyrække.

Søndag vandt nordjyderne med 5-2 ude over Odense Bulldogs efter et overbevisende comeback.

De fynske værter tog en hurtig føring ved finske Micke Saari, der også øgede til 2-0 godt midtvejs i første periode for Odense.

Efter en pausesnak nede i omklædningsrummet lykkedes det i anden periode for aalborgenserne at skrue op for effektiviteten.

Canadiske Calder Brooks reducerede efter små syv minutter til 1-2, og selvsamme Brooks udlignede til 2-2 efter 13 minutter og 9 sekunders spil af anden periode.

I tredje periode bragte Nikolai Nielsen gæsterne i front, og Jeppe Korsgaard udbyggede føringen til 4-2. Da Odense satsede til sidst, kunne Korsgaard til sidst gøre det til 5-2 ved at sende pucken i et tomt net.

Aalborg topper Metal Ligaen med 39 point efter 16 runder. Herning Blue Fox er på andenpladsen med 31 point efter en 6-4-sejr over Rødovre Mighty Bulls søndag.

Sønderjyske overtog tredjepladsen fra Rungsted Seier Capitals ved at slå nordsjællænderne med 5-2 i Vojens. Sønderjyske er nu oppe på 26 point, mens Rungsted og Odense i nævnte følger efter med 25 point hver.

Søndagens resultater betyder samtidig, at Odense missede en plads i Metal Final4-stævnet på bekostning af Rungsted. Final4-stævnet får deltagelse af ligaens fire bedste hold efter 16 runder.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“