Sport - Ritzau

Aalborgs kaptajn forlænger ishockeylivet med tre år

Aalborgs kaptajn forlænger ishockeylivet med tre år

Aalborgs kaptajn forlænger ishockeylivet med tre år

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Herlev Eagles vs Aalborg Pirates Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Veteranen Julian Jakobsen underskrev en ny kontrakt på isen før Aalborgs ligakamp mod Frederikshavn.

Han bliver 36 år i april og har oplevet det meste i dansk ishockey, men Julian Jakobsen har ingen planer om at stoppe karrieren foreløbig. Nærmest tværtimod.

Aalborg-kaptajnen underskrev fredag aften en treårig kontraktforlængelse med den nordjyske mesterklub.

Det skete midt på isen før Aalborg Pirates' ligakamp mod Frederikshavn med 4716 vidner på tilskuerrækkerne.

- Min motivation er iveren efter at vinde. Jagten på mere succes driver mig. Jeg vil gerne forsøge at sætte et større aftryk sammen med klubben, siger Julian Jakobsen i et interview med Nordjyske.

- Fysisk føler jeg mig også på toppen. Jeg føler faktisk aldrig, at min form har været bedre, end den er nu. Det er ikke målt på point, men rent mentalt har jeg det rigtig godt, og hvorfor så ikke fortsætte, spørger han.

Efter en årrække i svensk og tysk ishockey vendte Julian Jakobsen i 2016 hjem til Aalborg, hvor han siden har været kaptajn og samlingspunkt på byens ishockeyflagskib.

Han har været med til at vinde DM-guld to gange, og også i denne sæson spiller Aalborg med helt i toppen af Metal Ligaen. Her har han fra sin centerposition leveret 17 mål og 26 assister i 45 kampe.

Julian Jakobsen stoppede sidste år på landsholdet efter 13 år og 206 landskampe. Han var med til at spille Danmark i kvartfinalen ved vinter-OL 2022 og nåede i alt 12 A-VM-turneringer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“