Sport - Ritzau

AGF henter midterforsvarer i næstbedste række

AGF henter midterforsvarer i næstbedste række

AGF henter midterforsvarer i næstbedste række

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Midtylland U19 v Ajax U19 - UEFA Youth League - Colovray Sports Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

22-årige Tobias Anker fra Vendsyssel FF skifter til Aarhus-klubben, der har givet forsvareren femårig aftale.

Tobias Anker skal være med til at udfylde hullet i AGF's midterforsvar efter salget af profilen Yann Bisseck.

Den aarhusianske superligaklub oplyser lørdag på sin hjemmeside, at den har hentet 22-årige Tobias Anker i 1. divisionsklubben Vendsyssel FF og udstyret ham med en femårig aftale.

Sportschef Stig Inge Bjørnebye fortæller, at Tobias Anker både skal styrke bredden og konkurrencesituationen i AGF-truppen.

- Det er sjældent, man finder en spiller med den profil, som Tobias har; ung, høj, venstrebenet og med fysisk styrke - det giver ham en god ballast for hans videre udvikling, siger Bjørnebye.

Nyindkøbet har fået sin fodboldopdragelse i FC Midtjylland. Han har også været forbi FC Fredericia, inden han for et år siden skiftede til Vendsyssel FF.

AGF råder i midterforsvaret over Frederik Tingager og Thomas Kristensen, mens Tobias Mølgaard også er blevet brugt på positionen.

Der har dog været en ledig plads i truppen, efter at AGF for godt to uger siden solgte den tyske midterforsvarer Yann Bisseck til italienske Inter.

Salget var det største i AGF nogensinde, da Inter skulle imødekomme en frikøbsklausul i tyskerens kontrakt på 52 millioner kroner.

AGF indledte i sidste weekend den nye sæson i Superligaen med en 1-0-sejr på hjemmebane over oprykkeren Vejle. Mandag kommer FC Nordsjælland på besøg i Aarhus.

Torsdag aften led AGF på udebane et nederlag på 0-3 til belgiske Club Brugge i kvalifikationen til Conference League.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“