Sport - Ritzau

Amerikansk svømmer sætter VM-rekord og overhaler Phelps

Amerikansk svømmer sætter VM-rekord og overhaler Phelps

Amerikansk svømmer sætter VM-rekord og overhaler Phelps

Ritzau
Fukuoka
Zuletzt aktualisiert um:
SWIM-WORLD-2023 Foto: Yuichi Yamazaki/Ritzau Scanpix

Katie Ledecky levede op til favoritværdigheden i finalen i 800 meter fri og satte en bemærkelsesværdig rekord.

Den amerikanske svømmer Katie Ledecky blev den første nogensinde til at vinde seks VM-guldmedaljer i den samme disciplin.

Det skete, da hun lørdag vandt guld i 800 meter fri ved langbane-VM i japanske Fukuoma.

Katie Ledecky var favorit i finalen, som amerikaneren vandt foran kineseren Li Bingjie og australieren Ariarne Titmus.

- Det havde jeg aldrig drømt om, da jeg begyndte min karriere. At have været med til en bunke af verdensmesterskaber er utroligt.

- Jeg elsker hvert et sekund, og jeg prøver bare at nyde hvert eneste øjeblik, siger Katie Ledecky ifølge AFP.

Det var den anden guldmedalje ved det igangværende langbane-VM for Katie Ledecky. Hun vandt også guld i 1500 meter fri tidligere på ugen.

Med lørdagens bedrift er hun oppe på 21 VM-guldmedaljer i karrieren. Det er flest af alle i kvindesvømning.

Katie Ledecky overhalede ifølge AFP den amerikanske legende Michael Phelps i antallet af individuelle VM-guldmedaljer.

26-årige Katie Ledecky er oppe på 16. Phelps nåede at vinde 15 individuelle VM-guldmedaljer og i alt 33, hvis man tæller holdkonkurrencer med.

Sarah Sjöström skrev sig lørdag også ind i svømmesportens historie, da hun vandt guld i 50 meter butterfly for femte gang.

Den 29-årige svensker tangerede samtidig Phelps i antallet af individuelle VM-medaljer, når man tæller både guld, sølv og bronze sammen.

Det var den 20. individuelle VM-medalje til Sjöström, som dermed nåede op på siden af Phelps på den konto.

Australien vandt tre guldmedaljer lørdag og nåede op på 13 medaljer i Japan. Det er en tangering af den australske rekordhøst fra 2001 og 2005.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“