Sport - Ritzau

Andelen af fodboldkampe på over 100 minutter er fordoblet

Andelen af fodboldkampe på over 100 minutter er fordoblet

Andelen af fodboldkampe på over 100 minutter er fordoblet

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Newcastle United v Aston Villa Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix

En ny rapport kortlægger implementeringen af et direktiv, hvis formål er at gøre op med tidsspild i fodbold.

Andelen af fodboldkampe, der varer 100 minutter eller mere, er i de 20 bedste europæiske ligaer fordoblet i starten af denne sæson sammenlignet med sidste.

Det viser en ny rapport fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Årsagen skal findes i et nyt direktiv, der pålægger dommere at være mere nøjeregnende, når de skal lægge tid til på grund af skader eller andre spilstop som frispark eller indkast.

Ifølge rapporten er andelen af kampe på 100 minutter eller mere steget fra 20 procent i løbet af hele sidste sæson til 43 procent i de første to spillerunder.

Direktivet blev først implementeret af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) under sidste års VM i Qatar.

Fodboldens lovgivende organ, The International Football Association Board (Ifab), anbefalede i marts alle ligaer at gøre det samme.

Dommerformand i Dansk Boldspil-Unions dommerudvalg Michael Johansen fortalte i april Jyllands-Posten, at den danske liga også ville ændre praksis.

Det er dog ikke uden bump på vejen, at anbefalingen er blevet indført.

For nylig betegnede Uefas fodboldchef, Zvonimir Boban, anbefalingen som "absurd". Han svor samtidig, at det ikke vil blive implementeret i denne sæsons Champions League.

Fra spillerne har det også vakt bekymring på grund af den i forvejen hårdt pressede fodboldkalender.

Formanden for den engelske spillerforening (PFA), Maheta Molango, advarede i sidste måned om konsekvenserne af mere spilletid for spillervelfærden

Rapporten fra Uefa viser, at den gennemsnitlige kamp i de første to spillerunder varede 100,2 minutter sammenlignet med 97,7 minutter i sidste sæson.

Trods bekymringerne visse sider fra udtrykte Fifas dommerchef, Pierluigi Collina, i sidste måned stor tilfredshed med implementeringen af direktivet.

- Anbefalingen påvirker ikke spillervelfærden, men kompenserer udelukkende for tidsspild, lød det.

/ritzau/dpa

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“