Sport - Ritzau

Anklager: Røver truede med at stikke cykelstjerne ned foran børn

Anklager: Røver truede med at stikke cykelstjerne ned foran børn

Anklager: Røver truede med at stikke cykelstjerne ned foran børn

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-ITA-GIRO Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix

Milliondyre ure var ifølge anklager målet for hjemmerøveri mod cykelstjernen Mark Cavendish.

En maskeret person truede med at stikke cykelrytteren Mark Cavendish ned foran hans børn under et hjemmerøveri den 27. november 2021.

Sådan lyder beskyldningen fra anklager Edward Renvoize under et retsmøde tirsdag, hvor anklagemyndigheden begyndte at fremlægge sin sag.

Målet med røveriet var ifølge anklageren to ure, som den britiske cykelstjerne ejer.

Urene er af mærket Richard Mille og har en værdi på flere millioner kroner.

Røveriet fandt sted i Cavendish-familiens hjem nordøst for London i de tidlige timer den 27. november.

Den i dag 37-årige Cavendish og hans hustru, Peta, lå i sengen med et af deres børn, da de blev vækket af en lyd, forklarede Renvoize.

En af de indtrængende "trak en kniv og truede med at stikke ham ned foran hans børn", sagde Renvoize.

- På dette tidspunkt var der tre i rummet, og de begyndte at spørge, hvor urene var, forklarede anklageren.

Renvoize sagde, at to ure blev taget med under røveriet - det ene til en værdi af 400.000 pund og det andet til en værdi af 300.000 pund. Det svarer med dagens kurs til henholdsvis cirka 2,5 og 3,4 millioner kroner

Anklageren forklarer, at Peta Cavendishs telefon blev fundet uden for ejendommen.

En af røverne havde angiveligt ved en fejl mistet den der, og "det var en fejl i et ellers omhyggeligt planlagt og udført røveri", mener Renvoize.

Nærmere undersøgelser af telefonen viste dna-spor fra en 28-årig mand fra det østlige London. Han har "erkendt sin skyld i at have begået røveriet allerede", siger Renvoize.

Politiet var derudover i stand til at identificere flere andre personer, som lader til at have kommunikeret med den 28-årige mand.

En 31-årig og en 28-årig mand er også anklaget i forbindelse med røveriet og nægter sig skyldige.

Briten Mark Cavendish har sammen med legenden Eddy Merckx rekorden for flest etapesejre i Tour de France. Begge har 34 af slagsen.

Retssagen ventes at vare omkring to uger.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“