Sport - Ritzau

Antonsen er færdig i Kina efter udmarvende slagudveksling

Antonsen er færdig i Kina efter udmarvende slagudveksling

Antonsen er færdig i Kina efter udmarvende slagudveksling

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
BWF World Championship Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Japanske Kodai Naraoka trak til sidst det længste strå mod Anders Antonsen efter et benhårdt tredje sæt.

Anders Antonsen er færdig i China Masters.

Torsdag formiddag dansk tid måtte han give fortabt mod verdens nummer fem, japanske Kodai Naraoka, og missede derfor en plads i kvartfinalen.

Tredje sæt var proppet med lange, underholdende og opslidende dueller, og japaneren brugte enhver mulighed for at bryde Antonsens rytme ved at bede om lægehjælp og tørring af banen.

Trods indædt fight trak danskeren til sidst det korteste strå, da han misbrugte en stor mulighed for at komme på 20-20. Nederlaget lød på 19-21, 21-12, 19-21.

Dermed fik Kodai Naraoka revanche over Anders Antonsen. De to mødtes også i sidste uge, hvor danskeren vandt i to sæt.

I kvartfinalen skal Naraoka møde indiske H.S. Prannoy, som i sin ottendedelsfinale slog danske Magnus Johannesen.

Kodai Naraoka indledte kampen meget aggressivt, og Anders Antonsen blev flere gange presset hårdt.

Japaneren formåede dog ikke at sætte det afgørende stød ind, og det var tæt hele vejen til afgørelsen, hvor han imidlertid trak det længste strå.

I andet sæt oppede Antonsen sig, og der var niveauforskel på de to spillere. Danskeren virkede en my friskere end Naraoka, som midtvejs i sættet gik helt ned.

Antonsen vandt syv bolde i streg til stillingen 19-11, og så var sættet mere eller mindre afgjort. Danskeren formåede dog ikke at overføre niveauet til tredje sæt. Han lavede flere uprovokerede fejl og kom bagud 1-5.

Der gik dog ikke længe, før han var tilbage på omgangshøjde, og opgøret udviklede sig til en udmarvende slagudveksling.

Duellerne var lange, og Anders Antonsen begyndte at vise fysiske svaghedstegn, da han kom bagud 7-9. Det var tydeligt, at de hårde dueller tærede på danskerens kræfter, og det førte til fejl.

Naraoka var dog også mærket, og efter en lang duel, hvor han tabte den fjerde bold i træk, måtte han have kølespray på anklen.

Begge spillere kæmpede derefter med næb og kløer, men japaneren brugte alle kneb og vandt, da Antonsen missede muligheden for at slå bolden i jorden til 20-20.

Rasmus Gemke havde også muligheden for at nå kvartfinalen, men blev slået ud af kinesiske Zhao Junpeng.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“