Sport - Ritzau

Antonsen tog en af karrierens sværeste sejre i Malaysia

Antonsen tog en af karrierens sværeste sejre i Malaysia

Antonsen tog en af karrierens sværeste sejre i Malaysia

Ritzau
Kuala Lumpur
Zuletzt aktualisiert um:
BADMINTON-JPN-OPEN Foto: Yuichi Yamazaki/Ritzau Scanpix

Anders Antonsen var milevidt fra sit topniveau i det meste af 2022. Derfor betød tirsdagens sejr ekstra meget.

2022 var et år til skraldespanden for den danske badmintonspiller Anders Antonsen. Skader og skuffende resultater stod nærmest i kø, og selvtilliden sivede ud.

Derfor var det også uden den store tro på sig selv, at han tirsdag tog hul på 2023-sæsonen. En af årets helt store turneringer, Super 1000-turneringen Malaysia Open, er på menuen i Kuala Lumpur.

Antonsen lignede fra start 2022-udgaven af sig selv, men efter et flot comeback og to overlevede matchbolde i andet sæt vandt han 8-21, 22-20, 21-19 over kineseren Weng Hong Yang.

- Det var stort. Jeg er rørt. At komme på banen i dag var en kamp. En sindssyg kamp. Det har satme været svært, og det at vinde havde jeg aldrig nogensinde troet på. Det betyder sindssygt meget for mig, siger han efter sejren til TV 2 Sport.

I samme interview lagde han ikke skjul på, at 2022, hvor to drilske lyskeskader spolerede meget, endte med at tære voldsomt hårdt på ham.

- Det har været den sværeste tid i mit liv. Den her skade har været sindssyg svær at komme tilbage fra, og jeg ved heller ikke, om jeg er helt tilbage endnu. Men det her var et kæmpe første skridt for mig, lyder det fra den 25-årige aarhusianer.

Midt i den svære periode traf han tilbage i november beslutningen om at gå i Viktor Axelsens fodspor og bryde ud af landsholdstræningen i Brøndby.

Som Axelsen er Antonsen rykket til Dubai og har lavet sit eget træningssetup.

Antonsen møder torsdag i anden runde indoneseren Anthony Ginting.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“