Sport - Ritzau

Arsenal deler mod Brighton trods udvisning

Arsenal deler mod Brighton trods udvisning

Arsenal deler mod Brighton trods udvisning

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Arsenal v Brighton Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix

Arsenal startede klart bedst, men måtte nøjes med 1-1 mod Brighton. London-holdet kom i undertal efter pausen.

Det blev en svær mission for Arsenal, da London-klubben lørdag spillede 1-1 mod Brighton på hjemmebane i Premier League.

Arsenal kom flyvende fra start, og Brighton blev ganske enkelt overrumplet i det første kvarter.

Men en udvisning til Arsenal kort inde i anden halvleg ændrede det meste af billedet.

Med det uafgjorte resultat in mente har begge hold syv point for tre kampe og indtager foreløbige topplaceringer i tabellen.

Særligt Bukayo Saka og Martin Ødegaard sendte på samme frekvens og fandt hinanden i flere spilsekvenser i starten.

Arsenal formåede dog ikke at omsætte ellers gode chancer til mål.

Senere i første halvleg begyndte hjemmeholdet at sløse med bolden, og Brighton fik fuld kontrol over kampen ved blandt andet at vinde flere dueller centralt på banen.

På et øjeblik endte det alligevel med at gå galt for gæsterne godt syv minutter før pausen.

Ligesom det var tilfældet i Arsenals seneste kamp i Premier League, var det angriberen Kai Havertz, der åbnede scoringskontoen for London-holdet.

På modstanderholdets banehalvdel opsamlede Saka en høj bold og vippede den frem mod Havertz, der pludselig havde frit løb mod mål.

Den tyske angriber lobbede stille og roligt kuglen over Brightons målmand, som endte med at komme på mellemhånd.

Få minutter efter pausen kom Arsenal i en vanskelig situation, da Declan Rice modtog sit andet gule kort og blev sendt tidligt i bad for at forhindre igangsættelse af spillet.

Den engelske midtbanespiller havde forinden begået et frispark på Brightons Joel Veltman ved det ene hjørneflag.

Gæsterne udnyttede overtalsspillet prompte og bragte således balance i regnskabet, da Joao Pedro opsamlede en returbold i midten af Arsenals felt.

Med en kølig inderside fik den brasilianske angriber netmaskerne til at blafre.

Efter en række spillemæssige justeringer og et par indskiftninger var det alligevel Arsenal, der var farligst i store dele af anden halvleg.

Kun en glimrende fodparade forhindrede blandt andet Havertz i at blive dobbelt målscorer efter en omstilling.

Mod slutningen brugte Arsenal mange kræfter på at forsvarere det ene point hjem.

Det blev således heller ikke til mere offensivt for Brighton, der kun kom frem til få gode chancer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“