Sport - Ritzau

Astralis henter gammel rival ind som ny holdkaptajn

Astralis henter gammel rival ind som ny holdkaptajn

Astralis henter gammel rival ind som ny holdkaptajn

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FACEIT ECS Season 6 Finals Foto: Cooper Neill/Ritzau Scanpix

Den tidligere Heroic-kaptajn Casper "cadiaN" Møller skal fremover kalde spillene hos Astralis.

Der er en ny sherif i byen hos det danske Counter-Strike-hold Astralis.

Holdet har skrevet kontrakt med den tidligere Heroic-kaptajn Casper "cadiaN" Møller som ny in-game leader. Det oplyser Astralis på sin hjemmeside.

- "CadiaN" er en vinder. Han er energisk og passioneret i alt, hvad han foretager sig. Vi er overbeviste om, at han kan hjælpe med at skærpe vores spil og være en leder både på og uden for serveren, siger sportsdirektør Kasper Straube.

Det betyder, at han overtager rollen som in-game leader fra stjernespilleren Nicolai "dev1ce" Reedtz, der atter kun skal fokusere på sit eget spil og ikke lave spilkaldene.

Den nye holdkaptajn er blevet købt hos det amerikanske Complexity-hold.

Ud af Astralis-holdet ryger Alexander "br0" Bro, som dermed kun nåede omkring et halvt år på holdet.

Casper "cadiaN" Møller var fra foråret 2020 og tre år frem in-game leader hos Astralis' ærkerival, Heroic, som dengang også havde et rent dansk mandskab.

Det var han blandt andet sammen med Jakob "jabbi" Nygaard og Martin "stavn" Lund, som Astralis hentede for et lille års tid siden. Dermed bliver de genforenet med deres gamle kaptajn.

- Jeg deler Astralis' vision om altid at gå efter at være bedst, at opbygge et dansk CS-hold på topniveau og kæmpe med om de største titler, siger "cadiaN" til holdets hjemmeside.

Astralis' sportsdirektør Kasper Straube var sportsdirektør for Heroic og de tre spillere, før han skiftede til det danske Counter-Strike-flagskib.

Trods en pæn opblomstring det seneste halve år, efter at Nicolai "dev1ce" Reedtz blev gjort til in-game leader, har Astralis ikke kunnet nå den absolutte top.

I 2018 og 2019 var holdet verdens bedste og har vundet fire majortitler, som er de største turnering i Counter-Strike.

Aktuelt er holdet nummer 13 på verdensranglisten.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“