Sport - Ritzau

Astralis holder på stjernespiller frem til 2026

Astralis holder på stjernespiller frem til 2026

Astralis holder på stjernespiller frem til 2026

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FACEIT ECS Season 6 Finals Foto: Cooper Neill/Ritzau Scanpix

Nicolai "dev1ce" Reedtz har forlænget kontrakten med Astralis, så den løber tre år mere.

Counter-Strike-holdet Astralis har også i de kommende år stjernenavnet Nicolai "dev1ce" Reedtz i truppen.

Astralis oplyser i en pressemeddelelse, at man har forlænget aftalen med den profilerede spiller, så den nu løber frem til udgangen af 2026.

Sportsdirektør Kasper Straube fastslår, at "dev1ce" på mange måder er "synonym med Astralis og den positive vinderkultur, vi arbejder med hver dag".

- Det har været vigtigt for os at vise Nicolai, han er ekstremt værdsat og en vigtig del af Astralis, og at vi er glade for det store arbejde, han lægger i holdet og i organisationen, siger Kasper Straube i pressemeddelelsen.

- Jeg er personligt utroligt glad for den fælles commitment, der ligger i denne aftale og at arbejde videre med udviklingen af holdet, kulturen og de langsigtede målsætninger i Astralis. Vi er et godt sted og skal fortsætte den positive udvikling, vi er inde i, så vi for alvor gør os gældende helt i toppen af Counter-Strike-verdenen, siger han.

28-årige "dev1ce" har været med til at vinde fire majors og 24 store turneringer.

Han har spillet langt hovedparten af sin karriere for Astralis, men forlod holdet i foråret 2021 og skiftede til svenske Ninjas in Pyjamas.

For et år siden vendte han tilbage til Astralis, og her har han altså foreløbig tænkt sig at blive.

- Jeg har sagt det før, men Astralis er mit hold, og jeg vil gøre alt for, at vi kommer tilbage til der, hvor jeg føler, vi hører hjemme. Der sker en masse i CS-verdenen lige nu, men for mig handler det om, at vi tænker langsigtet og fortsætter det, vi har sat i gang.

- Derfor er jeg ekstra glad for forlængelsen, som viser, at begge parter for alvor vil det her, siger Nicolai "dev1ce" Reedtz.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“