Sport - Ritzau

Atletikchef bekymrer sig over dyre billetpriser til OL i Paris

Atletikchef bekymrer sig over dyre billetpriser til OL i Paris

Atletikchef bekymrer sig over dyre billetpriser til OL i Paris

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
INDIA-OLYMPIC-SESSION Foto: Indranil Mukherjee/Ritzau Scanpix

Sebastian Coe er bekymret for, at atleternes familier ikke har råd til at se dem konkurrere ved OL.

Præsidenten for Det Internationale Atletikforbund, Sebastian Coe, mener, at billetpriserne til OL næste år er "dyre", mens han beder om, at atleternes familier får særlig prioritet af arrangørerne.

Coe, der var chefarrangør for OL i London i 2012, siger, at han er bekymret for, at atleternes familier kommer til at gå glip af deres familiemedlemmers karrierers højdepunkt.

- Det er mit ansvar at sikre, at vores sport bliver leveret i et så godt miljø som muligt, og at de franske arrangører gør alt, hvad de kan for at fylde stadioner, selv om billetpriserne er, som vi ved, dyre, siger Coe.

Han erkender, at man må acceptere, at OL i Frankrig bliver det dyreste nogensinde - både for idrætsforbundene og fansene.

- Vores bekymring vil altid være, at vi gerne vil have fans på stadion, der ser konkurrencerne, som skal være til rimelige priser, samt at tillade os at sørge for, at vores sport vokser - især når det kommer til atleterne og deres familier, siger han.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at der tages hensyn til familierne, når atleter, uanset i hvilken sportsgren, kommer med til et stort mesterskab, siger han.

De dyreste billetter til atletikkonkurrencerne ved OL koster 980 euro, hvilket svarer til omkring 7300 kroner, men der er også billetter til atletikkonkurrencer for 90 euro, svarende til 670 kroner.

Coe siger, at arrangørerne går en kompliceret balancegang. De skal sikre, at OL, der finder sted mellem 26. juli og 11. august, er sikkert, men at det ikke afholdes i en sikkerhedsmæssig "nedlukning".

- Jeg vil have, at OL skal være en succes, og som en, der har leveret et OL, er jeg ganske bevidst om, at det er et meget komplekst stykke projektledelse, der kræver samarbejde fra en række interessenter - herunder regeringsagenturer og efterretningstjenester.

- Det er kompliceret, sige Coe.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“