Sport - Ritzau

Atletikchef genoptager arbejdet efter udskiftning af formand

Atletikchef genoptager arbejdet efter udskiftning af formand

Atletikchef genoptager arbejdet efter udskiftning af formand

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Britain World Athletics Indoor Foto: Petr David Josek/Ritzau Scanpix

I resten af 2024 vil Mikkel Larsen igen være elitechef i Dansk Atletik. Han var ellers stoppet for nylig.

En nøglemedarbejder er tilbage i folden hos Dansk Atletik efter ellers at være stoppet for nylig.

Efter udskiftning på formandsposten i Dansk Atletik har elitechef Mikkel Larsen sagt ja til at forlænge sin aftale med forbundet, så den i første omgang gælder for resten af 2024. Det oplyser forbundet i en pressemeddelelse.

Mikkel Larsen havde opsagt sin stilling, da han ikke kunne se sig selv i jobbet, efter at halvdelen af bestyrelsen gik af og en ny formand kom til.

Han lod dog en dør stå på klem, hvis et formandsvalg for to uger siden sikrede en ny formand og ledelse i forbundet. Det skete, da Lars Werge vandt kampvalget over Thomas Vang Kristensen.

Mikkel Larsen var med Danmark til indendørs-VM i de første dage af marts, men derefter var han reelt færdig efter sin opsigelse.

Den nye forbundsledelse har dog handlede hurtigt og få elitechefen tilbage på posten.

- Det var selvfølgelig vigtigt for forbundet, at der blev sikret ro på området, siger direktør Klaus Nørby Jakobsen i pressemeddelelsen.

- Vi har en lang række eliteaktive, der kæmper for at kvalificere sig til de kommende, internationale mesterskaber, ikke mindst OL i Paris, og derfor har det for mig været en bunden opgave at få en afklaring på situationen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“