Sport - Ritzau

Australien gør sig OL-klar med stadion til 12 milliarder

Australien gør sig OL-klar med stadion til 12 milliarder

Australien gør sig OL-klar med stadion til 12 milliarder

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Australia Brisbane 2032 Stadium Foto: Tertius Pickard/Ritzau Scanpix

I 2030 skal nyt cricket-stadion stå færdigt i Brisbane. Det kommer til at koste 12,1 milliarder kroner.

Australien kommer til at punge ud, når cricketstadion i Brisbane i Queensland skal stå klar til OL i 2032.

Stadionet, der kaldes Gabba, skal rives ned og genopbygges, og det kommer til at koste i alt 2,7 milliarder australske dollar - hvilket svarer til 12,1 milliarder kroner.

Det bekræfter minister for infrastruktur og udvikling i Queensland Steven Miles, der desuden er ansvarlig for al infrastruktur til OL i Brisbane, skriver nyhedsbureauet AP.

Ombygningen vil øge stadionets kapacitet til 50.000 og forbinde Gabba med en ny underjordisk jernbanestation.

For at få plads til det større stadion vil det blandt andet blive nødvendigt at flytte en lokal folkeskole, ligesom flere crickethold og det australske fodboldhold Brisbane Lions, også flytter ud, så længe ombygningen pågår.

Ifølge ministeren vil arbejdet tage godt fire år. Det skal begynde i slutningen af 2025 og forventes at stå færdigt i 2030.

Beslutningen er truffet på baggrund af en såkaldt projektvalideringsrapport, forklarer Steven Miles.

- Rapporten vurderede fire mulige løsninger for Gabba og identificerede, at en nedrivning og genopbygning gav det bedst mulige resultat og den største værdi for byen, siger han.

Brisbane blev udpeget som OL-vært i juli 2021 og bliver den tredje australske værtsby efter Melbourne i 1956 og Sydney i 2000.

Det fremgik i Brisbanes bud til værtsrollen, at man allerede havde 84 procent af stadioner og faciliteter til OL. Der stod dog også, at Gabba ville kræve en renovering.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) kræver, at værtslande afholder legene på en bæredygtig måde ved foreksempel at bruge eksisterende og midlertidige bygninger.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“