Sport - Ritzau

Australier triumferer i stort bjergslag i Vueltaen

Australier triumferer i stort bjergslag i Vueltaen

Australier triumferer i stort bjergslag i Vueltaen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-ESP-VUELTA Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix

Jay Vine var første mand over målstregen på 6. etape af Vueltaen. Det er hans første professionelle sejr.

Australieren Jay Vine (Alpecin) kan fejre sin første professionelle sejr, og han kan gøre det i et af sportens største etapeløb.

Torsdag eftermiddag krydsede han overraskende målstregen som den første på 6. etape af Vuelta a España. Han sled sig først over målstregen efter at have kørt solo de sidste kilometer mod mål.

I mål var han 15 sekunder foran den belgiske stjerne Remco Evenepoel (Quick-Step), mens spanieren Enric Mas (Movistar) var yderligere et sekund efter.

Den første halvdel af den 181 kilometer lange etape bød på en enkelt kategoriseret stigning, men også flere andre mindre stigninger til at tære på kræfterne.

Siden fulgte to stejle og hårde stigninger på de sidste cirka 43 kilometer.

Samtidig bød vejrforholdene på tåge og regn, mens feltet sneglede sig op ad de smalle bjergveje.

Længe lå ukraineren Mark Padun (EF) alene i front, men efter lang tids solokørsel blev han hentet med lidt under syv kilometer til mål, og Jay Vine var ny mand i front.

Der blev han indtil etapens afslutning, men på grund af den tætte tåge kunne han ikke se, om der skulle være en konkurrent i nærheden af ham.

I favoritgruppen stod Simon Yates (BikeExchange) for det første angreb, og dermed var et stort udskilningsløb i gang. Det blev blandt andet tydeligt, at Primoz Roglic (Jumbo-Visma) ikke havde gode ben, dagen efter at han havde smidt førertrøjen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“