Sport - Ritzau

Axelsen åbner Japan Open med sikker sejr

Axelsen åbner Japan Open med sikker sejr

Axelsen åbner Japan Open med sikker sejr

Ritzau
Tokyo
Zuletzt aktualisiert um:
Indonesia Open Badminton Foto: Tatan Syuflana/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen spillede sig videre med en sejr i to sæt over Lin Chun-Yi fra Taiwan.

Verdens bedste badmintonspiller, Viktor Axelsen, er klar til anden runde ved Japan Open, der rangerer som en Super 750-turnering.

I sin første kamp siden European Games-finalen i starten af juli vandt Axelsen med 21-17, 21-10 over taiwaneren Lin Chun-Yi, der er nummer 24 på verdensranglisten.

Det skete uden de store vanskeligheder undervejs.

Lin Chun-Yi kæmpede for sagen, og da Axelsen i den første fase lavede en række fejl, fulgte taiwaneren med til 14-14.

Man havde dog hele tiden fornemmelsen af, at danskeren kunne skrue op for tempoet efter behov, og han sikrede sig sættet 21-17 med en smash.

I andet sæt tog Axelsen teten fra start og kom foran med 5-0, og det var Lin Chun-Yi ikke i stand til at svare tilbage på.

Axelsen spillede sig til ti matchbolde ved stillingen 20-10 og udnyttede den første.

Dermed har Axelsen stadig ikke tabt en turneringskamp siden Swiss Open for fire måneder siden.

I damesingle var Mia Blichfeldt tæt på at levere et flot resultat, da hun pressede verdens nummer fem, He Bingjiao fra Kina, ud i en tæt tresætter.

Blichfeldt vandt første sæt med 21-13, men tabte andet sæt 11-21.

I det afgørende sæt førte danskeren med 11-9, men kineseren sluttede bedst af og udnyttede sin fjerde matchbold til at vinde med 21-19.

Også Line Kjærsfeldt måtte strække våben mod kinesisk modstand i nederlaget på 12-21, 19-21 mod verdens 11.-bedste, Wang Zhiyi.

I herredouble er Kim Astrup og Anders Skaarup videre efter sejr i to sæt, og det samme er Jeppe Bay og Lasse Mølhede. Begge par mødte taiwansk modstand.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“