Sport - Ritzau

Axelsen taber sensationelt i All England-drama

Axelsen taber sensationelt i All England-drama

Axelsen taber sensationelt i All England-drama

Ritzau
Birmingham
Zuletzt aktualisiert um:
All England Open Badminton Championships Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen, der er forsvarende mester i All England, tabte i anden runde sensationelt til Ng Tze Yong.

Badmintonstjernen Viktor Axelsen kunne ikke leve op til sin status som verdens bedste torsdag eftermiddag.

I anden runde af All England tabte den forsvarende mester med cifrene 15-21, 21-9, 21-23 til Ng Tze Yong fra Malaysia.

Axelsen kom ellers tilbage efter at have været bagud med 15-19 i afgørende sæt. Danskeren kom tilbage og havde to matchbolde, men missede begge og tabte.

Den 22-årige Ng Tze Yong, der er nummer 28 i verden, spås en stor fremtid, og han gjorde hurtigt kampen svær for Axelsen.

I en intens start fulgtes spillerne ad til 8-8, men malaysieren fik overtaget ved at vinde de tre næste point.

Axelsen tog en dyb vejrtrækning og øgede så tempoet og satte større kraft på sine slag. Det virkede, for Axelsen svarede med det samme tilbage og bragte sig foran med 14-13.

Men i resten af sættet var Ng Tze Yong klart bedst. Han vandt otte af de ni næste point og tog sættet med 21-15. Ofte var Axelsen utålmodig og fejlede mere end normalt.

Også i første runde tabte Axelsen første sæt, men her kom han stærkt tilbage, og han fandt da også et højere gear fra starten af andet sæt, hvor han tog initiativet og bragte sig foran med 7-2.

Ng Tze Yong kom på 9-11, men derfra begyndte Axelsen at spille klogt. Han fandt tålmodigheden og kørte sin modstander rundt på banen, indtil det gav mest mening at afgøre pointet.

På den måde vandt Axelsen de næste ti point og sættet med 21-9.

Ng Tze Yong så mærket ud, men han havde gemt kræfter til starten af tredje sæt, hvor han igen kom godt fra land.

Malaysieren sendte nærmest alt tilbage til Axelsen, der igen lavede mange fejl og kom bagud med 4-8, 6-10 og siden 8-11 ved sidebyttet.

Ng Tze Yong havde en forrygende dag og gjorde det svært for Axelsen at sætte pointserier sammen.

Det trak for alvor op til en overraskelse, da Ng Tze Yong kom foran 19-15, men så meldte nervøsiteten sig.

Axelsen udlignede til 19-19, og i kampens bedste og længste duel kørte danskeren sin modstander rundt og kom foran med 20-19.

Men danskeren missede både den matchbold og den efterfølgende ved stillingen 21-20, og malaysieren snuppede de sidste tre point og sejren.

Axelsen gik ellers efter sin tredje titel i All England, som han vandt i 2020 og 2022.

Anders Antonsen har stadig sin første triumf i All England til gode, men han er stadig i spil til titlen i år.

Torsdag spillede han sig i kvartfinalen med en sejr på 21-13, 21-18 over inderen Lakshya Sen, der er nummer 19 i verden.

Antonsen, der ligger på 18.-pladsen, var overbevisende igennem hele første sæt, men var på hælene fra begyndelsen af andet sæt, hvor inderen bragte sig foran med 11-5.

Men derfra var Antonsen flyvende. Han vandt 16 af de 20 næste bolde og dermed kampen forholdsvis sikkert i to sæt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

„Mojn Nordschleswig“

Jetzt im Podcast: Hauke Haien auf der Spur und was Störche wirklich fressen

Apenrade/Aabenraa Andrea Paluch berichtet in Folge 17 von „Mojn Nordschleswig“, wie ein Buch, das sie vor mehr als 20 Jahren in Svendborg mit ihrem Mann Robert Habeck geschrieben hat, plötzlich wieder aktuell wurde. Außerdem spricht Cornelius von Tiedemann mit Paulina von Ahn über ihr Praktikum beim „Nordschleswiger“, Walter Turnowsky erklärt das neue Abtreibungsrecht und Hannah und Helge erleben ein Naturdrama wie im (Autoren-) Kino.

Andrea Paluch