Sport - Ritzau

Badmintonklub appellerer bødestraf efter afbud til DM-bronzekamp

Badmintonklub appellerer bødestraf efter afbud til DM-bronzekamp

Badmintonklub appellerer bødestraf efter afbud til DM-bronzekamp

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
BEC 2024 European Men''s Foto: Grzegorz Michalowski/Ritzau Scanpix

Team Skælskør-Slagelse har appelleret den dom, der har fastslået, at klubben skal betale 95.000 kroner.

Team Skælskør-Slagelse vil ikke finde sig i at skulle betale 95.000 kroner, fordi badmintonklubben udeblev fra DM-bronzekampen mod Vendsyssel Elite Badminton.

Derfor har klubben nu udnyttet sin mulighed for at appellere afgørelsen fra disciplinærudvalget i Badminton Danmark.

Det skriver Badminton Danmark på sin hjemmeside fredag.

Det er Danmarks Idrætsforbunds appelinstans, der skal vurdere sagen, og det har instansen først mulighed for efter 15. juni. Derfor må Team Skælskør-Slagelse væbne sig med tålmodighed.

Team Skælskør-Slagelse skulle 7. maj have mødt Vendsyssel Elite Badminton i DM-finalen, men meldte afbud, fordi klubben var havnet i økonomiske problemer.

Disciplinærudvalget i Badminton Danmark valgte derfor at straffe Team Skælskør-Slagelse med en bøde på 95.000 kroner med den begrundelse, at afbuddet "har medført et væsentligt tab for badmintonsportens anseelse".

Derudover lød det, at Badminton Danmarks image har lidt skade.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“