Sport - Ritzau

Bayern München køber Harry Kane i Tottenham

Bayern München køber Harry Kane i Tottenham

Bayern München køber Harry Kane i Tottenham

Ritzau
München
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-FBL-GER-ENG-BUNDESLIGA-TOTTENHAM Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

30-årige Harry Kane skifter fra Tottenham til Bayern München. Målmaskinens kontrakt løber til sommeren 2027.

Bayern München har hentet en af klodens farligste angribere.

Lørdag meddeler den tyske storklub på sin hjemmeside, at den har købt Harry Kane fra Tottenham. Den engelske landsholdsanfører er blevet udstyret med en fireårig kontrakt.

Dermed slutter en langstrakt transfersaga. Gennem den seneste måned er Kane kraftigere og kraftigere blevet sat i forbindelse med et skifte til Bayern München. Da han fredag fløj til Sydtyskland for at gennemgå et lægetjek, blev Kane mandsopdækket af både engelske og tyske medier.

Ingen af klubberne oplyser overgangssummen, men engelske medier, heriblandt Sky Sports, meddeler om en pris omkring 100 millioner pund plus bonusser. Det beløb svarer til cirka 860 millioner kroner.

Bayern-direktør Jan-Christian Dreesen er glad for endelig at have sikret Kanes underskrift.

- Det har været en lang proces, men nu er vi alle glade for, at Harry fra i dag kan bære Bayern Münchens trøje. Han har hele tiden været vores drømmespiller. En angriber i verdensklasse har altid været en vigtig ingrediens for Bayern München, når vi har fejret vores største triumfer, siger han.

Bayern München har manglet en angriber i verdensklasse, siden klubben sidste år solgte Robert Lewandowski til FC Barcelona. Hans fravær kunne ses i sidste sæson, hvor Bayern først på sidste spilledag genvandt mesterskabet.

Harry Kane er lige som Lewandowski at betragte som en decideret målmaskine, hvilket han har bevist i Premier League gennem næsten et årti.

Den 30-årige angriber har scoret 280 ligamål på tværs af alle turneringer for Tottenham.

Han er derudover alletiders topscorer for det engelske landshold med 58 fuldtræffere.

Kane har dog aldrig vundet en titel med hverken Tottenham eller England, men det ser han gode muligheder for at gøre med Bayern München.

- Jeg er meget glad for at blive en del af Bayern München. Det er en af de største klubber i verden, og jeg har altid ønsket mig at spille på højest muligt niveau.

- Bayern München er gennemsyret af en vinderkultur, og det føles rigtig godt at være skiftet hertil, siger Kane.

Potentielt kan han debutere allerede lørdag aften, når Bayern München møder RB Leipzig i den tyske Super Cup. Deadline for at registrere spillere til kampen er lørdag klokken 14. Kampen begynder klokken 20.45.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“