Sport - Ritzau

Bayern München smider sejren efter sent straffespark

Bayern München smider sejren efter sent straffespark

Bayern München smider sejren efter sent straffespark

Ritzau
München
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-GER-BUNDESLIGA-BAYERN MUNICH-LEVERKUSEN Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix

Bayern München spillede 2-2 mod Bayer Leverkusen, som udlignede på et straffespark dybt inde i tillægstiden.

To gange var Bayern München foran i hjemmekampen mod Bayer Leverkusen i den tyske Bundesliga.

Men det forsvarende tyske mesterhold smed føringen begge gange, og det endte derfor 2-2 i fredagens topkamp i den bedste tyske fodboldrække.

Leverkusens sidste mål blev scoret fire minutter inde i tillægstiden på et straffespark.

Efter et længere VAR-tjek blev der peget på pletten. Straffesparket blev udnyttet af den argentinske verdensmester Exequiel Palacios. Derfor endte det hele med en pointdeling.

Længe så det ellers ud til, at Bayern ville snuppe alle tre point.

Allerede efter syv minutter scorede stjerneangriberen Harry Kane til 1-0 for Bayern München. Englænderen headede bolden i nettet ved bageste stolpe efter et hjørnespark.

Leverkusen udlignede til 1-1 efter 24 minutter, da den offensive back Alejandro Grimaldo hamrede bolden op i målhjørnet på et frispark.

Bayern München pressede på for en scoring. Og den fandt hjemmeholdet efter 86 minutter. Det var midtbanespilleren Leon Goretzka, der nettede til 2-1.

Leverkusen gav dog ikke op og jagtede en udligning, og den kom ved hjælp af det meget sene straffespark.

I de resterende fem minutters tillægstid lykkedes det ikke for Bayern München at skaffe et sejrsmål.

Resultatet betyder, at begge hold har ti point efter fire kampe og topper Bundesligaen side om side. Leverkusen har dog en marginalt bedre målscore end Bayern München.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“