Sport - Ritzau

Belgisk danskerklub bliver ramt af tilskuersanktion

Belgisk danskerklub bliver ramt af tilskuersanktion

Belgisk danskerklub bliver ramt af tilskuersanktion

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-BEL-PROLEAGUE-ANDERLECHT-STANDARD Foto: Johan Eyckens/Ritzau Scanpix

Kampene mellem Anderlecht og Standard Liege bliver uden udefans i det næste halvandet år som minimum.

Den belgiske klassiker mellem Anderlecht og Standard Liege vil blive afholdt uden fans fra udeholdet frem til efterårssæsonen i 2025 som minimum.

Det oplyser de to klubber mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sanktionen skyldes gentagne uroligheder, når de to belgiske storklubber tørner sammen i kampen, der er regnet som et af landets største rivalopgør.

Siden 2017 har det fire gange været nødvendigt at afbryde kampe mellem de to hold, senest i en pokalkamp i torsdags.

Derfor bliver det uden fans fra udeholdet i resten af denne sæson samt i sæsonen 2024/25.

De to klubber tørnede igen samme søndag i ligaen, og her havde Standard Liege forbudt sine fans at rejse med til Bruxelles.

Anderlecht er ligesom i 1980'erne blevet lidt af en danskerkoloni. Jesper Fredberg er sportsdirektør, mens Brian Riemer er cheftræner. På selve banen råder klubben over Kasper Schmeichel, Anders Dreyer, Thomas Delaney og Kasper Dolberg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“