Sport - Ritzau

Belgisk fodboldchef: Vi bør ikke genoptage afbrudt kamp

Belgisk fodboldchef: Vi bør ikke genoptage afbrudt kamp

Belgisk fodboldchef: Vi bør ikke genoptage afbrudt kamp

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
WEB_SPORT Foto: 10430 Christine Olsson/Tt/Ritzau Scanpix

Det belgiske forbund vil presse på for, at mandagens EM-kvalifikationskamp mod Sverige ikke genoptages.

Mandagens afbrudte EM-kvalifikationskamp mellem Belgien og Sverige bør aldrig spilles færdig.

Det mener direktøren i Det Belgiske Fodboldforbund, Manu Leroy.

Fodbolddirektøren opfordrer i stedet Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) til at ophæve pausestillingen 1-1 til det endelige kampresultat.

Opgøret i Bruxelles blev afbrudt i pausen på grund af skuddrabene på to svenske fans et andet sted i Belgiens hovedstad.

- Vi vil gerne vise respekt overfor begivenhederne. Vi skal være store i den her slags situationer, og det agter vi at være, siger Manu Leroy til avisen Le Soir.

Selv om uafgjort mod Sverige potentielt kan koste Belgiens landshold muligheden for at ende i øverste seedningslag til EM, så er det en pris, som fodboldforbundet er villig til at betale.

Allerede før kampen i Bruxelles var det afgjort, at Belgien og Østrig ville tage de to pladser til EM i gruppen.

- Jeg vil tage kontakt til det svenske forbund, Østrig og Uefa for at skubbe i den her retning. På dette tidspunkt må etikken og moralen gå foran alt andet, siger Manu Leroy.

Det svenske landshold forlod tirsdag morgen Bruxelles med kurs mod Sverige.

/ritzau/TT

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“