Sport - Ritzau

Belgisk profil åbner Tour de France med solosejr

Belgisk profil åbner Tour de France med solosejr

Belgisk profil åbner Tour de France med solosejr

Ritzau
Clermont-Ferrand
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-TDF2023-WOMEN-STAGE1 Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

Lotte Kopecky stak af på en stigning kort før mål og vandt første etape af Tour de France Femmes.

Det blev belgiske Lotte Kopecky, der søndag som den første kunne iklæde sig den gule førertrøje i dette års udgave af Tour de France Femmes.

1. etape var langt fra noget festfyrværkeri af spændende cykling. Først på en lille stigning kort før mål skete der noget bemærkelsesværdigt.

Her stak Lotte Kopecky af fra feltet. Med ét kraftfuldt ryk kørte hun væk fra alle andre, og efter cirka ti kilometers solokørsel kunne hun række armene i vejret i triumf på målstregen i byen Clermont-Ferrand.

Cirka 40 sekunder senere kom den nærmeste forfølgergruppe i mål. Her sad blandt andre sidste års vinder, Annemiek van Vleuten, og Cecilie Uttrup Ludwig.

Rytterne havde nok helt sikkert glædet sig til at komme i gang, men etapen - og løbet - fik ikke ligefrem nogen eksplosiv indledning.

Der gik således noget tid, før nogen overhovedet prøvede at komme afsted i et udbrud på det første lange og helt pandekageflade stykke af ruten.

Når det skete, var det ofte kun enkelte ryttere, og så blev det aldrig rigtigt til noget.

De fleste lod til at vente på, at det på den sidste tredjedel af etapen blev mere kuperet. Her blev der skruet lidt op for tempoet.

Endnu mere på kategori 3-stigningen cirka ti kilometer fra mål, hvor der endelig skete noget bemærkelsesværdigt.

Efter en stor udskilning i feltet stak den belgiske profil Lotte Kopecky afsted kørt for toppen.

Kopecky fik hurtigt skabt et hul. På nedkørslen mod mål blev hun jagtet af en forfølgergruppe med blandt andre Annemiek van Vleuten, Demi Vollering og Cecilie Uttrup Ludwig.

Men selv om de på papiret lignede en meget stærk gruppe, så formåede de altså ikke at hale ind på Lotte Kopecky, der faktisk øgede sit forspring frem til målstregen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“