Sport - Ritzau

Bellingham fortsætter fantomstart i smal Real-sejr

Bellingham fortsætter fantomstart i smal Real-sejr

Bellingham fortsætter fantomstart i smal Real-sejr

Ritzau
Vigo
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ESP-LIGA-CELTA-REAL MADRID Foto: Miguel Riopa/Ritzau Scanpix

Meget gik i mod Real Madrid, men Jude Bellingham skaffede 1-0 over Celta med en sen træffer.

Jude Bellingham har fået en fantomstart i Real Madrid og blev fredag matchvinder, da holdet ude tog en meget bøvlet 1-0-sejr over Celta Vigo, der onsdag fyldte 100 år.

Den 20-årige englænder headede ti minutter før tid et forlænget hjørnespark i nettet og scorede på den måde sit fjerde mål i tre ligakampe for sin nye klub.

Målene har været med til at sikre maksimum ni point efter tre runder, og Real Madrid topper dermed foreløbigt La Liga.

Fredag udover de tre point langt fra nogen jubelaften for hovedstadsklubben.

Stjerneangriberen Vinicius Junior udgik med en skade i første halvleg, og Celta ydede på eget græs særdeles hård modstand i jagten på en fødselsdagssejr.

Allerede efter tre minutter bragte Celta sig på 1-0, men efter en længere VAR-konsultation spottede dommeren en forseelse, hvorfor Real Madrid slap med skrækken.

Generelt skulle begge mandskaber slide meget for at skabe åbne chancer, men Real Madrid havde trods alt de største.

Efter en time sparkede Federico Valverde en kæmpe chance forbi rammen, og kort efter diskede Celta-keeper Ivan Villar op med en sublim redning, da brasilianske Rodrygo misbrugte et straffespark, som han selv havde skaffet.

Celta-talismanen Iago Aspas sendte hjemmeholdets største chance forbi mål efter 70 minutter, og det lignede efterhånden en nulløsning.

Men Bellingham, der ellers ikke var særligt synlig eller velspillende, fandt altså vej til nettet i slutfasen, efter at den indskiftede angriber Joselu headede Toni Kroos' hjørnespark videre til ham.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“