Sport - Ritzau

BILLEDSERIE: Ekstremsport og spektakulær arena i Aalborg

BILLEDSERIE: Ekstremsport og spektakulær arena i Aalborg

BILLEDSERIE: Ekstremsport og spektakulær arena i Aalborg

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
DENMARK High Diving - Denmark''s champion week Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det ser halsbrækkende ud, når udspringere hopper ned fra 20 meter og rammer vandet med et brag.

Kigger man den ene vej, kaster udspringere sig ud fra en platform på Limfjordsbroen og rammer vandet med 72 kilometer i timen.

Kigger man den anden vej, hænger stangspringerne næsten fem meter oppe i luften over Honnørkajen i Aalborg, hvor der er skabt en spektakulær arena.

Siden onsdag har den nordjyske by summet af sport, og fredag er der for alvor kastet kul under kedlerne ved DM-ugen.

Danmarks Idrætsforbunds unge koncept samler 40 sportsgrene, og der skal uddeles over 200 medaljesæt til nogle af Danmarks bedste atleter.

Honnørkajen på havnefronten i Aalborg er hjertet i DM-ugen, og man forventer op mod 100.000 tilskuere til disciplinerne, som er rykket ud af deres vante rammer og ned på havnen.

Disciplinen high diving er den mest halsbrækkende af dem alle, hvor udspringerne kaster sig mod Limfjorden fra 13, 16 og 20 meters højde.

Stangspringerne og længdespringerne har forladt atletikstadion og er flyttet ned på havnen, hvor specialister har bygget en tilløbsbane, som tilskuerne kan komme så tæt på, at de næsten kan høre atleternes nervøse hjerter banke.

Nikolaj Graves fra Sparta Atletik & Løb snuppede fredag DM-guld i stangspring med en personlig rekord på 5,0 meter. Lokale Jakob Holt Jensen tog sølv.

På Honnørkajen blev der fredag også skudt gang i danmarksmesterskaberne i beachvolley og funktionel fitness.

I de kommende dage er der blandt andet surfdisciplinen SUP, padel og bueskydning, ligesom man kan se faldskærmsudspringere lande på kajen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“