Sport - Ritzau

BILLEDSERIE: EM-holdet er på speeddating før familiedag

BILLEDSERIE: EM-holdet er på speeddating før familiedag

BILLEDSERIE: EM-holdet er på speeddating før familiedag

Ritzau
Helsingør
Zuletzt aktualisiert um:
EM 2024: Landsholdets mediedag og træning Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Landsholdsspillerne havde gang i mundtøjet søndag formiddag, hvor de gav interviews forud for EM.

Det danske fodboldlandshold har et atypisk søndagsprogram to dage før afrejsen til EM-lejren i Tyskland med medieopgaver, træning og familiehygge.

Søndag formiddag var de 26 EM-spillere på speeddating med de danske EM-journalister.

I et stort konferencerum på landsholdets hotel i Helsingør tog spillerne plads og blev siddende på samme stol i op mod en time, mens skiftende journalister kom forbi, stillede spørgsmål og gik videre til næste spiller 6-8 minutter senere.

Søndag eftermiddag træner spillerne - men for de fleste af dem er det blot en let restitutionstræning på bagkant af lørdagens 3-1-sejr over Norge.

Bagefter kommer spillernes koner, kærester og børn til familiedag og grillaften på hotellet.

Mandag skal spillerne til et stort præsentationsshow i Tivoli, inden holdet tirsdag rejser til Tyskland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“