Sport - Ritzau
BILLEDSERIE: Tyske værter sender Danmark ud af EM
BILLEDSERIE: Tyske værter sender Danmark ud af EM
BILLEDSERIE: Tyske værter sender Danmark ud af EM
![](/sites/default/files/styles/article_image_1200x450_/public/ritzau-images/20240629235655756_org.jpg?itok=XLoSi6OW)
Med to mål i anden halvleg sendte Tyskland lørdag aften det danske fodboldlandshold ud af EM-slutrunden.
Kai Havertz og Jamal Musiala sørgede for tyskernes to mål, da værtsnationen lørdag aften sendte Danmark hjem fra EM-slutrunden i Tyskland.
Ottendedelsfinalen mellem de to nationer blev spillet i Dortmund. Ifølge Dansk Boldspil-Union var der op mod 10.000 danskere på lægterne for at støtte det danske landshold.
Opgøret blev efter 35 minutter afbrudt af et lyn- og tordenvejr.
Efter en pause på omkring 20 minutter vendte de to hold tilbage på banen i Dortmund.
Stillingen ved afbrydelsen var 0-0.
En snæver, snæver offside forhindrede et dansk føringsmål få minutter inde i anden halvleg, og kort efter tog tyskerne føringen på Kai Havertz' straffespark. Siden øgede Jamal Musiala til 2-0 midt i halvlegen og fjernede spændingen.
/ritzau/