Sport - Ritzau

Billings klub udskifter manager trods succesrig redning

Billings klub udskifter manager trods succesrig redning

Billings klub udskifter manager trods succesrig redning

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - AFC Bournemouth v Brentford Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix

Gary O'Neil er færdig som Bournemouth-manager, selv om han reddede klubben fra nedrykning. Afløser er fundet.

Philip Billings klub, Bournemouth, skal have spanieren Andoni Iraola som ny manager til den nye sæson i Premier League.

Mandag har klubben således fyret Gary O'Neil, skriver den på sin hjemmeside.

Den 40-årige englænder overtog styringen med Bournemouth, da Scott Parker blot fire runder henne i den forgangne sæson blev smidt på porten efter et 0-9-nederlag til Liverpool.

O'Neil fik tjansen midlertidigt frem til november, hvor han blev ansat permanent på en aftale, der løb til sommeren 2024.

Resultaterne svigtede dog i en lang periode, og nedrykning truede. Men fem sejre i syv kampe i april var nok til at sikre klubben en ny sæson i det fineste selskab. Fem point sluttede Bournemouth fra degradering.

Klubbens ejer og formand, Bill Foley, roser den fyrede O'Neil og spår ham blandt andet en lang karriere som træner.

- Garys bedrift i sidste sæson vil jeg altid være taknemmelig for. Det her har været en svær beslutning, men den er taget med dybe overvejelser i forhold til bedst muligt at positionere os frem mod næste sæson, siger Foley.

Ud over Billing er også Emiliano Marcondes på kontrakt i Bournemouth. Han har i dette forår været udlejet til FC Nordsjælland.

Andoni Iraola har fået en toårig kontrakt hos Bournemouth, oplyser den engelske klub.

Senest har Andoni Iraola været cheftræner i tre sæsoner i den spanske klub Rayo Vallecano, hvor han denne sommer havde kontraktudløb.

Rayo Vallecano endte som nummer 11 i La Liga i den forgangne sæson.

Bournemouth skriver, at den har planer om at forstærke truppen denne sommer, så den nye manager kan konsolidere klubbens position i den bedste engelske række.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“